Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
149 ger Holland bestandig maa anvende, for at vedligeholde den Jordbund, som Havet under gunstigere Omstændigheder har afsat. Man tænke sig Kanalen lnkket, og Forholdene blive aldeles forandrede; da kommer Flodbølgen Norden om Skot- land, og der, hvor de stsrste Marflstrcekninger findes, i den inderste Deel af den store Fjord, som Nordssen saaledes danner, maatte et roligt Hav tillade det i Vandet udryrte Leer at afsætte sig. Det er en Erfaring ved alle Nordsøens Kyster, at Flo- dernes Mundinger trække sig bestandig meer og meer til den Egn, hvorfra Ebbe og Flod komme. Vi ville ikke paa dette Sted underspge, hvilke de phhsiske For- hold ere, der kunne foranledige dette Phcenomen, og ikknn holde os til den Erfaring, som ogsaa hos os godtgjpr denne Na- turlov. Det er velbekjendt, at Ringkjpbingfjord tidligere havde sit Udlob langt høiere imod Nord, og dette „Minde" har trukket sig bestandig mod Syd, indtil det nu ved Nyminde har naaet en Grcendse ved en fastere Jordbund, der gjpr større Modstand. Vilde man, saaledes som der er foreslaaet, gjennemgrave Landtungen paa et nordligere Sted, saa vilde man derved paanh fremkalde en Række Forandringer i Udlp- bet, der efter kortere eller længere Tid vilde ende med, at Mnndingen blev ved Nyminde. Aggerkanalen trækker sig hvert Aar mere imod Syd, og den vil sandshnligviis ende med at flytte sig ned i Nærheden af Harbopre, hvis ikke Har- boyre-Tange paa et eller andet Sted har et fast Leerlag, der sætter en tidligere Grcendse for denne Bandring. Blandt de større Floder er Rhinen aabenbart den, hvis Munding har lidt de stprste Forandringer. I Romernes Tid, for henved 2000 Aar siden, var Rhinens Udlyb ved Katwyck, ikke langt fra Zuiderssen, og i disse 2000 Aar har ben bestandig trukken fig mere imod Sydvest og findes nu mange Mile fra dens oprindelige Sted. Kaster man et Blik paa Landkortet, viser Scheldefloden et ganske lignende Forhold. Den flyder indtil 11