Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

148 ledes har det alligevel ikke været til alle Tider, og af natur» historiske Grunde kan man bevise, at den Aabning, hvori- gjennem Atlanterhavets Vande nu styrte ind i Nordssen, engang har været lukket, og at England har været landfast med Frankrig. Man kan bevise, omendfljpndt Menneskeslægtens Hi- storie tier derom, at Jorden, og navnlig vore nordlige Lande allerede dengang vare beboede af Mennesker, og at de vilde Dyr, som nu leve, ogsaa da fandtes. Det har allerede for længe siden tiltrukket sig Iagttagernes Opmærksom- hed, at de samme vilde Dyr existerede i England og Frank- rig, og man har opkastet det Spprgsmaal, hvorledes Ulvene kande være komne til England, hvor de i mange Aarhun- dreder vare meget hyppige, og hvor man kjender det Aar, da den sidste blev dræbt. Kanalen er for bred til at de kande svomme derover; den lægger aldrig til med Its, der kunde tjene dem som en Vinterbro, saaledes som imellem Jylland og Norge, eller mellem Sjælland og Sverrig, og Menneflet vilde natUrligviis ikke flytte Rovdyrene. Man har derfor allerede for et Aarhnndrede siden besvaret dette Spsrgsmaal med den For- modning, at England og Frankrig have været landfaste. Men langt vægtigere Grande end disse ere i den senere Tid blevne samlede, og vi flulle nu opregne dem. Marskegnene begynde, naar man kommer Nord fra, ved Ringkjøbingfjorden med de saakaldte Tipper; de ere meget ubetydelige, og selv i Omegnen af Ribe har Marsten futt en ringe Brede; men jo mere vi gaae imod Syd, desto bredere bliver den, indtil den i Holland lige før Mundingen af Ka- nalen opnaaer den stprste Brede. Erfaringen viser, at Marsk - leret ikkun kan afsætte sig i roligt Vand, og at Bølgeflaget holder det sine Leer, der danner Marsten, svævende, saa at den hollandske Marsk ikke kan have dannet sig under de Om- stændigheder, som nu finde Sted ved dette Lands Kyster, der ere Udsatte for Kanalens meget hpie Flodbelge. Enhver veed, hvilke Uhyre Anstrengelser og hvilke overordentlige Bekostnin-