Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

*1 . -EMb htiwiil!« Ml» 147 Landet. Men allerede længe før, i Alexander den Støres Tid, omtale græske Forfattere, Ephorvs og Klitarchus, en Vandflod, der flat have forstyrret de nordlige Lande. Denne Vandflod er bekjendt under Navnet den cimbriske Flod, og man har antaget, omendskjsndt ikke Uden derimod httret Tvivl, at det har vceret Jylland og Hertugdømmerne, den cimbrifle Halos, der har været udsat for dens Forstyrrelser. Ogsaa hos os existerer enbnu dunkle Sagn om denne Begi- venhed. Saaledes fortæller Almuen omkring Nissumfjord i Jylland, at der i ældgamle Tider har fundet en Oversvpm- melse Sted, som har forstyrret en stor Deel af Jylland; og, hvad der er meget mærkværdigt, Sagnet sætter denne Begi- venhed i Forbindelse med Gjennembruddet af Kanalen, der nu adstiller England og Frankrig, men melder tillige, at en Dron- ning af England har ladet Kanalen gjennemgrave for at bringe Vandet ind over Danmark. Hans Kielholdt, som i det 16be Aarhundrede har samlet nogle gamle Efterretnin- ger paa Den Sylt, fortæller det samme Sagn. „Averst vom Konink van Dennemarken höret man seggen, dat de Kbning- tnne in Englands hebbe disse Aoaterlande mit spater unter- topen laten, weiln si den Konink to Dennemarken nicht to Echte bekamen konnde, wo wohl si sick sadahne Echtschop under een andern gelanet und togeiecht hedden." Tversatlelsen as denne Rotits er dennet „Äeen om Kongen as Danmark bliver fortalt, at Dronningen af England har ladet disse Vandlande saaledes overskylle as Vandet, fordi hun ikke kunde faae Kon- gen af Danmark til ZEgte, omendskjendt de havde lovet hin- anden LEgteskab." Vandfloder have fra de ældste historifte Tider hjemsygt hele den vestlige Kyst as Halvsen, og de stige høiere, jo læn- gere man kommer imod Syd, ligesom ogsaa Forskjellen imellem den almindelige daglige Ebbe og Flod bliver større, jo mere sydligt Stedet ligger. Dette hidrsrer fra, at flodbølgen kom- mer igjennem Kanalen ind i Nordspen; jo nærmere ved Aab- ningen, desto hsiere maa naturligviis denne Bolge være. Saa-