Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

156 ældre end det 4de AarhUndrede fyr ChristUs og falde i eller efter den Tid, da Jndvaanerne brændte deres Dpde, altsaa Broncealderen. Førend jeg flutter, skal jeg endrm besvare en Indvending, som man har gjort imod Rigtigheden af den Efterretning, at en stor Vandflod kunde have bevæget Jndvaanerne til at ud- vandre. Det hyppigste Forhold, som ogsaa i den historiske Tid flere Gange er indtraadt, er aabenbart det, at en stor forstyrrende Oversvømmelse maatte foranledige Indvandringer og ingen Udvandringer. Naar en saadan Ulykke nu træffer de vestlige Lande, især Marflegnene, drukner i Almindelighed en stor Mængde Jndvaanere, og man læser i de maaskee over- drevne Efterretninger om ældre Oversvømmelser, at Tusinder af Mennesker ere gaaede til Grunde, og at deres Plads, efterat Ulykken var overstaaet, blev indtaget af Indvandrere, der tiltrukne af det frugtbare, rige Land, vovede deres Liv i disse for Havet udsatte Egne. Ved den Vandflod, hvorom her er Tale, vare Forholdene ganste anderledes. Oversvym- melsen traf ikke blot Marflen, men strakte sig dybt ind i Landet og overskyllede de store Sandfletter, som naae indtil nær ved østkysten. Disse Sandfletter vise overalt vformige Ophsininger, hvortil Jndvaanerne ved den indbrhdende Flod kunde flygte og frelse deres Liv. Men efterat Vandet havde trukket sig tilbage, fandt de Jorden bedækket med et Steen- lag, og over dette Steenlag kun et tyndt Lag af Sand paa store og vidt udstrakte Landstrcekninger, et Forhold, som enbnu efter Aartusinders Forløb er den væsentligste Hindring for Ager- dyrkningen og næsten for enhver Plantevcext med Undtagelse as de tarveligste Hedeplanter. Under disse Omstændigheder vilde en Udvandring Udentvivl være det eneste Middel, der var tilovers for Jndvaanerne i det forstyrrede Land.