Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
bunkt. Medens man dengang tabte sig i Specnlationer over
Følgerne af Jordklodens langsomme Udtprring, har man nu
overbeviist sig om, at den flydende Vandmasse paa Jorden i
det Hele taget bliver Uforandret, og at Vandets forftjellige
Stand ved Kysterne af Sverrig og andre Lande har en ganfle
anden Aarsag. De almindelige Undersøgelser over denne
Gjenstand ere altfor vel bekjendte, til at jeg her stulde dvæle
ved det mere Udførlige Beviis for den Sætning, at det ikke
er Vandet, hvis Mængde forandres, og hvis Overflade synker
eller stiger, men at det er Jordflorpen, der stiger eller synker.
JkkUN det vil jeg bringe i Erindring, at ligesom det fprst var-
de Iagttagelser, som Celsius havde gjort ved de svenske Kyster,
der for Alvor aabnede Ørnene for hiint mærkværdige Phcenomen,
saaledes er det ogsaa Iagttagelserne ved hine Kyster, der danne
det egentlige Grundlag, hvorpaa den nyere Anskuelse af disse
Forandringers indre NatUr er bygget. Celsms var nemlig
ved den Takt, som charakteriserer den sande Naturforsker,
ikke bleven tilfredsstillet ved de Resultater, han havde Uddraget
af sine egne Undersøgelser og Andres tilfældige Iagttagelser,
men havde foranlediget, at der blev hugget Mærker i Klip-
perne paa forfljellige Steder af Sverrigs østlige Kyster, over-
beviist om, at en senere Tid derved vilde blive istand til at udfinde
det Sande og Ejendommelige i Dsterspens Vandformindsk-
ning. CelsiUs har været dpd i henved et Aarhundrede, men
uadskilleligt knyttes hans Navn til et af de stprste og meest
omfattende Bhænomener, som vi have iagttaget paa Jordens
Overflade. Gjentagne Eftermaalinger af hine Tegn have viist,
at Dstersvens og den Bothniske Bugts Vandspejl nn staaer
lavere end dengang, da Mærkerne bleve indhnggede, men de
have ogsaa godtgjort, at Afstanden mellem hine Mærker paa
den gamle Vandstand og det nnvcerende Vandspejl ere meget
forfljellige, og i det Hele taget størst i den nordlige Deel af
den Bothniste Bngt og mindre i samme Forhold, som man
kommer længere mod Syd. Den for nogle Aar siden afdøde
o. Bllch havde først det Mød at Udtale, at naar Vandspejlet,