Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
158 bunkt. Medens man dengang tabte sig i Specnlationer over Følgerne af Jordklodens langsomme Udtprring, har man nu overbeviist sig om, at den flydende Vandmasse paa Jorden i det Hele taget bliver Uforandret, og at Vandets forftjellige Stand ved Kysterne af Sverrig og andre Lande har en ganfle anden Aarsag. De almindelige Undersøgelser over denne Gjenstand ere altfor vel bekjendte, til at jeg her stulde dvæle ved det mere Udførlige Beviis for den Sætning, at det ikke er Vandet, hvis Mængde forandres, og hvis Overflade synker eller stiger, men at det er Jordflorpen, der stiger eller synker. JkkUN det vil jeg bringe i Erindring, at ligesom det fprst var- de Iagttagelser, som Celsius havde gjort ved de svenske Kyster, der for Alvor aabnede Ørnene for hiint mærkværdige Phcenomen, saaledes er det ogsaa Iagttagelserne ved hine Kyster, der danne det egentlige Grundlag, hvorpaa den nyere Anskuelse af disse Forandringers indre NatUr er bygget. Celsms var nemlig ved den Takt, som charakteriserer den sande Naturforsker, ikke bleven tilfredsstillet ved de Resultater, han havde Uddraget af sine egne Undersøgelser og Andres tilfældige Iagttagelser, men havde foranlediget, at der blev hugget Mærker i Klip- perne paa forfljellige Steder af Sverrigs østlige Kyster, over- beviist om, at en senere Tid derved vilde blive istand til at udfinde det Sande og Ejendommelige i Dsterspens Vandformindsk- ning. CelsiUs har været dpd i henved et Aarhundrede, men uadskilleligt knyttes hans Navn til et af de stprste og meest omfattende Bhænomener, som vi have iagttaget paa Jordens Overflade. Gjentagne Eftermaalinger af hine Tegn have viist, at Dstersvens og den Bothniske Bugts Vandspejl nn staaer lavere end dengang, da Mærkerne bleve indhnggede, men de have ogsaa godtgjort, at Afstanden mellem hine Mærker paa den gamle Vandstand og det nnvcerende Vandspejl ere meget forfljellige, og i det Hele taget størst i den nordlige Deel af den Bothniste Bngt og mindre i samme Forhold, som man kommer længere mod Syd. Den for nogle Aar siden afdøde o. Bllch havde først det Mød at Udtale, at naar Vandspejlet,