Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
som det nu er, ikke var parallelt med Vandspejlet, som det
havde været i en tidligere Tid, kunde Vandstandens Foran-
dring ikke forklares ved Vandets Formindflelse eller Til-
tagen, da det ligger i dets Natur, at stille sig i samme Hvide
paa de forskjellige Steder, hvor det frit kan bevæge sig. Vise
Forholdene sig anderledes, er det ikke Vandet, der aftager
eller tiltager, men Jorden, der lystes eller sænkes og fra den
Tid af ansees det for en Kjendsgjerning, at de varige Foran-
dringer i Vandstanden ved Landenes Kyster hidrsre fra Be-
vægelser i Jordskorpen.
I en lang Række af Aar har jeg beskjæftiget mig med
Undersøgelser over lignende Forhold ved vore Kyster, og fkjpndt
vi kUN paa ganfle enkelte Steder have Klipper, der kunne til-
lade lignende Iagttagelser, som de, der bleve og endnu blive
anstillede i Sverrig, og fljsndt en stor Deel af vore Kyster
ere udsatte for Tidevandenes vexlende Hvide, der vanstelig-
gjpr Undersøgelserne, er det dog lykkedes mig at samle saa
mange Iagttagelser, at Forholdet i sine væsentlige Træk kan
fremstilles. Efter flere Aars omhyggeligt Studium ftem-
traadte da den mærkværdige Kjendsgjerning, at der vifte sig
Tegn saavel paa en Hævning, som paa en Sænkning af
Landet, saaledes at de tydeligste Hævnings -Phcenomener
forekomme i een Deel og de tydeligste Sænknings-Phceno-
mener i en anden, men at de gribe over i hinanden paa
den Maade, at der ikke gives faa Steder, hvor man kan
eftervise begge, et Forhold, der gjsr Iagttagelserne overordent-
lig vanskelige og forvirrende. Der viste sig endvidere, at
Sænknings-Phcenomenerne vare ældre end Hævnings-Phæno-
menerne, idetmindste i en Deel af Landet. Disse Forandringer
i Vandhhiden ved vore Kyster have, efter Alt hvad vi kunne
stjpnne, ikke Udgjort nogen stor Forstjel i lodret Høide, men
formedelst disse Kysters Beflafsenhed har deres Indflydelse
paa Landets geographiske Forhold været overordentlig bety-
delig. Paa eet Sted finde vi Klitrækker flere Miil fra det
nuværende Hav, og disse Klitrækker betegne, hvor langt Havet