Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

XXI Selflab. Disse Miner vare dengang saa lidet Undersøgte fra et videnflabeligt Standpunkt, at Sekretæren for det geologifte Selskab i London meget indtrængende anmodede Forchhammer om at overlade Afhandlingen til Selstabet, som vilde have været det rigtigste, istedetsor at den nu blev liggende her hjemme upaa- agtet, sandshnligviis fordi den vedrørte Spsrgsmaal, der sor- trinsviis havde Interesse i England. Efterat Hensigten med Opholdet i England væsentligen var naaet, pnftede Forchhammer at foretage den ovenfor antydede Reise til Færderne i Begyndelsen af det følgende Aar (1821), men hans mange Udflugter i England og Skotland havde allerede tæret saa meget paa det ham indrømmede StipendiUM, at det til den Tid vilde være opbragt. Han blev derfor meget for- knyt, da han ved Schimmelmann modtog Underretning om, at Fonden ad usus publicos neppe saae sig istand til at forøge Stipendiet med, hvad han behøvede til Fcerp - Reisen; som een af Grundene, til at det ikke funbe bevilges, anfpres, at Grev Vargas Bedemar nylig havde faaet Afflag paa en anspgt Understøttelse til den af ham i 1819 foretagne Reise sammesteds hen. Ogsaa ved denne Lejlighed er det atter Drsted, der kommer ham til Hjælp ved at tilstille Frederik d. 6te en varm og indtrængende Anbefaling, hvorefter Andragendet *) *) Efter deri som Stolte for Andragendet at have omtalt, hvor godt F. havde anvendt sin Tid i England paa at lære Landets tech- nifie Fabriker at kjende, undlader Drsted ikke at udhæve F.'s nok- saa fortjenstlige videnflabelige og især hans geognostifle Befljæf- tigelser, som man dengang endnu ikke ret havde Die for her hjemme. Dertil var ogsaa denne Videnflab endnu for ny og for lidt paaagtet. Han siger nemlig deri: „Men et af hans mindst ioinefaldende, sijondt maasiee vigtigste Foretagender i Storbrit- tannien er en mineralogist Reise i det siotfie Holland og til de nærliggende Der, hvorom han vel har talt t sin allerunderdanigste Ansøgning, men hvorom hans Bestedenhed maa have forbudt ham at tale i saa stærke Udtryk som Sagen efter min Mening for-