Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
i disse. Marsker gjennemborer Marftleret, der kan have en
Tykkelse af 20 Fod og derover, kommer man til Vand, og
Boret falder Undertiden flere Fod ned. Dette er ikke Resul-
tatet af en enkelt Boring, men lignende Forhold vise sig paa
flere Steder i de nævnte Marsker. Disse Erfaringer godt-
gjsre, at de stærkt beboede frugtbare Marskegne hvile paa
Vand, og Virkningen af dette Underlag er, at de langsomt
synke, hvorved de ere komne saa dybt ned, at Regnvandet ikke
længere kan gives Afløb til Havet, men maa pUmpes ved
smaa Møller op i de høit liggende Flodlejer, der bortlede
Vandet fra de høiere Egne. Dannelsen af denne Marft kan
neppe tænkes paa nogen anden Maade end ved at antage,
at tørvemosen paa disse Steder var en Hængescek, da den
store Nordso-Sænkning indtraadte og Havet dækkede den hele
Kyststrækning. Leret vilde da som et eensformigt Lag dække
Moslaget, og det vilde allerede være voxet til en betydelig
Tykkelse, fsrend Moslaget raadnede, saa at Lerets stærke Sam-
menhæng i Forbindelse med den Omstændighed, at Vandet
ikke funbe Undvige, fordi det til alle Sider var indeslUttet af
faste Vægge, maatte forhindre Leret fra at synke tilbllnds.
Men disse Vægge ere ikke aldeles uigennemtrængelige for
Vand, og det stærke Tryk, som det tykke Marsklag udøver paa
Vandets Overflade, vil presse det langsomt ud og derved for-
anledige Marskens Sænkning. Det hændes ikke sjelden, at
Diger, der formedelst deres store Vægt Udpve et meget stærkt localt
Tryk, synke langt hurtigere end den pvrige Deel af Marflen.
Denne paa Vand svævende Marfl er ikke indflrænket til
Holsteen alene, men forekommer ogsaa i Rordthdstland og
Holland, og det er meget sandsynligt, at de store Fjorde i
hine Landes Marskegne, blandt andre Zuiderspen, der i en
historist Tid tildeels har været tørt og frugtbart Marstland, har
havt en lignende Beflaffenhed som Wilster- og Kremper-Marsk,
der i den store Stormflod i 1825 var meget udsat for en
fuldkommen Vdelcegggelse.
Ogsaa i det Indre af vort Land see vi udstrakte Spor