Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
164 i disse. Marsker gjennemborer Marftleret, der kan have en Tykkelse af 20 Fod og derover, kommer man til Vand, og Boret falder Undertiden flere Fod ned. Dette er ikke Resul- tatet af en enkelt Boring, men lignende Forhold vise sig paa flere Steder i de nævnte Marsker. Disse Erfaringer godt- gjsre, at de stærkt beboede frugtbare Marskegne hvile paa Vand, og Virkningen af dette Underlag er, at de langsomt synke, hvorved de ere komne saa dybt ned, at Regnvandet ikke længere kan gives Afløb til Havet, men maa pUmpes ved smaa Møller op i de høit liggende Flodlejer, der bortlede Vandet fra de høiere Egne. Dannelsen af denne Marft kan neppe tænkes paa nogen anden Maade end ved at antage, at tørvemosen paa disse Steder var en Hængescek, da den store Nordso-Sænkning indtraadte og Havet dækkede den hele Kyststrækning. Leret vilde da som et eensformigt Lag dække Moslaget, og det vilde allerede være voxet til en betydelig Tykkelse, fsrend Moslaget raadnede, saa at Lerets stærke Sam- menhæng i Forbindelse med den Omstændighed, at Vandet ikke funbe Undvige, fordi det til alle Sider var indeslUttet af faste Vægge, maatte forhindre Leret fra at synke tilbllnds. Men disse Vægge ere ikke aldeles uigennemtrængelige for Vand, og det stærke Tryk, som det tykke Marsklag udøver paa Vandets Overflade, vil presse det langsomt ud og derved for- anledige Marskens Sænkning. Det hændes ikke sjelden, at Diger, der formedelst deres store Vægt Udpve et meget stærkt localt Tryk, synke langt hurtigere end den pvrige Deel af Marflen. Denne paa Vand svævende Marfl er ikke indflrænket til Holsteen alene, men forekommer ogsaa i Rordthdstland og Holland, og det er meget sandsynligt, at de store Fjorde i hine Landes Marskegne, blandt andre Zuiderspen, der i en historist Tid tildeels har været tørt og frugtbart Marstland, har havt en lignende Beflaffenhed som Wilster- og Kremper-Marsk, der i den store Stormflod i 1825 var meget udsat for en fuldkommen Vdelcegggelse. Ogsaa i det Indre af vort Land see vi udstrakte Spor