Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
165
af denne Sænkning, og vi kunne nogenlunde danne os et
Billede af Landets Bestaffenhed, fprend Sænkningen ind-
traadte. Naar vi forfplge Vestkysten af Jylland, finde vi, at
den med Uforandret Charakteer løber lige fra Liimfjorden i
en nordsydlig Retning indtil Skallingen ved Hjerting, hvor
den bvier meget stærkt mod Dst og gaaer derfra atter nord-
sydlig indtil Eiderstedt. Men den jhdske Kysts oprindelige
Retning fortsætter sig fra Skallingen over Fans, Rpmp, Sylt,
Amrom og Fshr indtil Veststranden as Eiderstedt, hvorved et
stort Saltvandsbassin bliver dannet imellem disse Ver og
Fastlandet, og det er i dette Bassin, at den slesvigske Marsk-
dannelse saagodtsom udelvkkende foregaaer. Analog med dette
Saltvandsbassin forekomme i Jylland endeel Fjorde, der
derved ere sorstjellige fra det flesvigfle Bassin, at de kun have
en eneste Munding imod Vesterhavet. Hertil hyrer den vest-
lige Deel af Liimfjorden, Nissumfjord, Stadilfjord, Ringkjs-
bingfjord og nogle Ferskvandssoer sydlig for denne, og det er
i allerhøjeste Grad sandsynligt, at de afvigende Forhold i
Slesvig have deres Oprindelse i hiin store Nordss-Sænkning,
der foranledigede, at den ydre Kyststrækning paa mange Ste-
der blev gjennemftaaren af det overstrømmende Hav, hvorved
Bassinet tabte Charakteren af en Fjord. Fyr Scenkningen
vare altsaa Øerne landfaste, og Marsken existerede sandsyn -
ligviis flet ikke. En stor Strækning Lavland, opfyldt med
Tørvemoser, indtog den Plads, som Marsken og Havet imel-
lem Kysten og de ydre Øer nu opfylder. Paa hele Veien
imellem Husum og Tønder knnne vi eftervise Klitstrcekningen,
som betegner den gamle Strand efter Scenkningen og førend
Marstens Dannelse. Ogsaa i Jylland forekommer hist og her
Spor af en lignende Tilstand, men særdeles tydeligt frem-
træder den i de saakaldte Ulfborg-Sande, Syd for RissUM-
fjorden og flere Mile Dst for den nvvcerende Strand. Aar-
sagen, hvorfor den her fremtræder stærkere, ligger sandshnligviis
i den Omstændighed, at vi her allerede komme indenfor den
12