Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
be celdre Tilstande, men det vil dog maaflee være muligt at
giøe et Billede af de overordentlig store Forandringer, som
ere foregaaede i Lpbet af den nuværende Jordperiode.
Ved den nuværende østlige Indsejling til Hals havde
man da til begge Sider et meget udstrakt, men lavt Hav, som
paa Lydsiden nu indtages af den GudnmlUndfke eller saa-
kaldte lille Vildmose. Aartusinder ere hengaaede, siden Havet
dækkede denne Strækning, og for at frembringe den nuværende
Forandring maatte Havet fyrst opkaste en Revle for at ude-
lukke Vildmosebassinet fra den Umiddelbare Forbindelse med
Havet. Regnen og tilstrpmmende Bække og Aaer udvaflede
lidt efter lidt Havvandet, og Saltvandslagunen blev først til
en Brakvandslagune, derpaa til en Ferskvandssø, i hvilken den
ene Slægt af Sumpplanter efter den anden hendsde, og Under
vort Klimas og Fugtighedens Indflydelse bleve disse forvandlede
til Tprv, som NU danner en af de stprste Tørvemoser her i Lan-
det paa omtrent en Qvadratmiils Størrelse. Kom man læn-
gere ind, hævede Der sig paa begge Sider af den dybere Deel
af Sundet. Paa Sydsiden var det Kridtser, paa Nordsiden
h^er af Rullesteensleer, de kaldes endnu Holme og synes at
antyde, at den gothiske Stamme allerede havde taget Landet i
Besiddelse, da disse høiere Partier endnu vare omflydte af
Vand. Saa komme vi til den store, eller Venshsselske Vild-
mose, hvis Dannelses Historie er den samme, som den Min-
dres, men saa langsomt foregaaer Udvaflningen af Saltet i
Sand- og Leerlagene, at Kilderne i Nærheden af denne Vild-
mose enbnu for en Deel ere saltholdige. Vel kunde man
antage, at dette Salt hidrprte fra Steensalt eller Saltleerlag,
henhørende til ældre Jordperioder, men deels findes der i
Omegnen af Liimfjorden ikke en eneste af de Steenarter, der
pleie at ledsage Saltdannelser, deels er Saltvandet altid min-
dre saltholdigt end Havet omkring de jhdske Kyster, deels
nærmer disse Kilders Saltvand med Hensyn til Bestandde-
lenes indbyrdes Forhold sig saa meget til Havvandet, at de