Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
176 be celdre Tilstande, men det vil dog maaflee være muligt at giøe et Billede af de overordentlig store Forandringer, som ere foregaaede i Lpbet af den nuværende Jordperiode. Ved den nuværende østlige Indsejling til Hals havde man da til begge Sider et meget udstrakt, men lavt Hav, som paa Lydsiden nu indtages af den GudnmlUndfke eller saa- kaldte lille Vildmose. Aartusinder ere hengaaede, siden Havet dækkede denne Strækning, og for at frembringe den nuværende Forandring maatte Havet fyrst opkaste en Revle for at ude- lukke Vildmosebassinet fra den Umiddelbare Forbindelse med Havet. Regnen og tilstrpmmende Bække og Aaer udvaflede lidt efter lidt Havvandet, og Saltvandslagunen blev først til en Brakvandslagune, derpaa til en Ferskvandssø, i hvilken den ene Slægt af Sumpplanter efter den anden hendsde, og Under vort Klimas og Fugtighedens Indflydelse bleve disse forvandlede til Tprv, som NU danner en af de stprste Tørvemoser her i Lan- det paa omtrent en Qvadratmiils Størrelse. Kom man læn- gere ind, hævede Der sig paa begge Sider af den dybere Deel af Sundet. Paa Sydsiden var det Kridtser, paa Nordsiden h^er af Rullesteensleer, de kaldes endnu Holme og synes at antyde, at den gothiske Stamme allerede havde taget Landet i Besiddelse, da disse høiere Partier endnu vare omflydte af Vand. Saa komme vi til den store, eller Venshsselske Vild- mose, hvis Dannelses Historie er den samme, som den Min- dres, men saa langsomt foregaaer Udvaflningen af Saltet i Sand- og Leerlagene, at Kilderne i Nærheden af denne Vild- mose enbnu for en Deel ere saltholdige. Vel kunde man antage, at dette Salt hidrprte fra Steensalt eller Saltleerlag, henhørende til ældre Jordperioder, men deels findes der i Omegnen af Liimfjorden ikke en eneste af de Steenarter, der pleie at ledsage Saltdannelser, deels er Saltvandet altid min- dre saltholdigt end Havet omkring de jhdske Kyster, deels nærmer disse Kilders Saltvand med Hensyn til Bestandde- lenes indbyrdes Forhold sig saa meget til Havvandet, at de