Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

 177 højst Ubetydelige Afvigelser ikke kunne svække den Overbeviis- ning, at det er Havvand, der under Indflydelse af det ferske Vands Tryk presses ud af de tidligere hævede Sand- øg Seerlag Dertil kommer, at den ene af de Venshsselfle Salt- kilder forsvinder efter den anden, medens de, hvis det virkelig var Steensaltlag, der Udvafledes, maatte være varige, som de ægte Saltkilder pleie at være. Hvor disse store Sletter ikke ere Torvemoser, bestaae de snart af Sand, snart af Blaaleer, der da hyppig er fyldt med Skaller af de samme Arter, som de, der nu leve i det om- givende Hav, og det er deres Indblanding i Leret, som be- virker, at det kan benyttes som Mergel paa de Jorder, der ere fattige paa Kalk. Bevæge vi os længere imod Vest, bestaae de nordlige Der af Kridtdannelser og de sydlige af BruUnkvl- og Rulle- steensleer-Formationen, der strække sig indtil henimod Vester- havet, hvor Flyvesandet dækker det Hele. Naar man om Aftenen efter en varm Sommerdag staaer paa en af de mindre Holme og seer sig omkring, troer man, at den gamle Tilstand er vendt tilbage. Mosetaagen lægger sig over alle Lavfletter, Mer Kornmarkerne og Qvce- get paa Græsgangene, og man troer at see det samme Hav, der AartUsinder iforveien bplgede omkring den liimfjordfle DgrUppe. Et lignende Parti, skjondt langt mindre Udstrakt og min- dre tydeligt, indtager den pstlige Halvp, der ligger imellem Randersfjord og Kallovig. Her forekommer Kolindsund, en Ferskvandsso, der tidligere var et virkeligt Sund, men som endnu ikke er bleven til en Torvemose. Ganske lignende Forhold findes omkring Jssefjorden i Sjælland. Ogsaa her er Arresten fra en Vig bleven for- vandlet til en Ferskvandsso, og mange gamle Holme ere blevne landfaste ved den hævede Jordbund. Tage vi nu til Slutning i Betragtning, at vi ved vore Kyster finde ældre Spor af en for længe siden affluttet Scenk-