Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

182 Maalestok for Vindens Styrke. Vi ere saa tilbøjelige til at antage, at Stormenes Voldsomhed voxer mod Nord, at For- fatteren længe ikke ret vilde sætte Lid til sine Iagttagelser; men et Blik paa Kortet forklarer dette Phcenomen fUldstændigt. De stærkeste og hyppigste Storme komme hos os fra Nord- vest, og netop der, hvor Klitternes Hvide begynder at aftage, springer Lhdspidsen af Norge frem som et Vcern mod denne Retning af Vinden, og det er derfor ikke at Undres over, at Trceplantninger endnu lykkes i Klitdalene ved Skagen, medens man derimod paa den tre Grader sydligere liggende 0 Sylt hidtil forgjceves har anstillet lignende Forssg. Det Stof, hvoraf Vinden bygger Klitterne, er I'and, almindelig L trand- sand, hvilket paa hele denne Kyst oprindelig synes at hidrøre fra ben Jorddannelse, som man kalder Bruunkul-Forma- tionen. 3 de sydligere Dele er dette Klitsand blandet med mange smaa hvide Glimmerblade af samme Formation, hvilket har givet Anledning til den Urigtige Paastand, at Flyvesandet var forfkjelligt fra andet Sand derved, at det bestod as smaa Qvartsblade. 9 den nordlige Deel og navnlig ved Lkagen indeholder Klitsandet meget Titanjern og Granat, der lige- ledes hidrører fra Bruunkul-Formationen. Størrelsen af de bevægede Sandskorn beroer paa Vindens Lthrke og er betydeligst der, hvor Klitterne ere hpiest. Paa List veiede 30 af de største Landskorn 790 Milligrammet, medens de ved Agger ved Liimfjorden fmi veiede 200 Milli- grammer. Klitterne ere stedse meget vandrige, og oppe, paa Toppen behpver man sjelden at grave meer end en Fod for at finde Tandet endnu fugtigt; i Dalene træffer man ved Gravning strap frisk Band. Den Skikkelse, som en endnn voxende Klit har, er forfljellig fra den Form, som en nedbrUdt Klit viser. Hiin skraaner med en svagt heldende Flade, der vejler mellem 5 og 10 Grader, imod Retningen af den herstende Vind, hvorved den dannes, altsaa mod Vest og Nordvest. Kun hvor en ny Klit danner sig paa en celdre nedbrUdt, har Heldningen en