Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

183 større Vinkel, hvilket dog kun er en Undtagelse fra det Alminde- lige. Paa den Side, som vender fra Retningen af den herstende Vind, har Klitten en langt stærkere Heldning, som man næsten kunde sige er uforanderlig. Den belsber sig nemlig overalt, hvor en Klit danner sig ganske frit, nviagtig til 30 Grader. Kun hvor der forekommer meget smaa Flader, stiger Heldningsvinklen til 40 Grader, hvilket imidlertid kun er en Undtagelse. For at forklare sig denne Uforanderlighed i Skraaningen af Klittens indre, fra Vinden vendte Side, maa man lægge Mærke til den Maade, hvorpaa Klitten egentlig danner sig. Den voxer nemlig paa den indre Side, idet Sandet løber op ad den ydre svagt heldende Flade, og saasnart det har naaet Klittens største Hvide, salder det ned bagtil, og, da det nu er i fuldkommen Lce af Vinden, er der intet Andet, som har Indflydelse paa den Skraaning, hvorunder Sandet leirer sig, end Sandskornenes Form og Ztprrelse. Paa den Side as Klitten derimod, som helder imod Vinden, bliver Skraaningen ikke blot bestemt ved Sandskornenes indbyrdes Vedhcengen, men her stræber Vinden ogsaa at udbrede Kornene. Da nu Sandskornenes Form og Størrelse i det Hele viser ringe Forskjellighed, fordi de alle ere afslebne af Havet, saa er det forklarligt, at der findes ingen eller fun en ringe For- stjel i Skraaningen paa Klitternes indre Side. Den ydre, mod Vinden vendte Side er afhængig af Vindens Styrke, af tilfældigt Lce paa Kysten og lignende Forhold, som vexle overalt, og deraf kommer Forfljelligheden i Heldningen paa denne Side. Det er paafaldende, at Klitternes Beplantning i det Hele har ringe Indflydelse paa Heldningsvinklen; det er i Grunden altid det faldende Sand, som bestemmer denne. Ved en uforstyrret Klit forekommer der altsaa ingen større Heldningsvinkler end de anførte. Naar derimod en Klit bliver forstyrret, indtrcede andre Forhold, som imidlertid ere for- stjellige, eftersom Havet eller Binden forstyrrer Klitten. Der, hvor Havet bortriver Stykker af Kysten, viser sig de ødelagte Klitter tydeligst; dette er især Tilfældet paa Den Sylt, hvor 13*