Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

184 ikke blot Vinden er stærkest, men hvor ogsaa allerede i flere Aarhnndreder Strømmen bryder ind mod Kysten. Naar nu ved hsie Stormfloder Bølgeslaget naaer Foden af Klitten, undergraves Sandet, Klitten bliver lodret asskaaren og kan holde sig længe i denne Tilstand, idet Sandet fastnes ved det Ncet, som Sandplanternes Rydder danne; derfor findes ogsaa de skarpeste Klitformer bestandig vendte mod Havet. Naar Vinden forstyrrer en Klit, danner sig ejendommelige Forhold, som imidlertid først kunne forklares af Klittens indre Bygning. Enhver Klit er nemlig s lenket (dannet lagviis) og det saaledes, at Lagene have een Stente efter Heldningen mob Vinden, altsaa i det Hele skraanende imod Vest Under- en Vinkel af 5 Grader, og en anden i det Hele mod Dst, der fkraaner under en Heldningsvinkel af 30 Grader. Denne Slentning viser sig i Afvexlingen af fine og grove Sands- korn, hvis Afsætning bliver bestemt ved Vindens forstjellige Styrke. Da Klitten iscer voxer paa den indre Side, er dette den overveiende Slentning, som imidlertid lider mangfoldige Afcendringer. Naar der blæser en svag Vind, ligemeget fra hvilken Himmelegn, bliver Klitten furet og viser en over- maade svag bplgeformig Overflade. Overordentlig tydeligt er dette Forhold iscer i den nordlige Deel as Jylland, hvor Klitsandet indeholder meget Titanjern. Her bliver ethvert lille, neppe en Tomme hpit Bølgebjerg dannet af hvidt Qvarts- sand, medens Bølgedalen bestaaer af sort Titansand, ved hvis skarpe Tegninger Overfladens Dannelse træder øvermaade smUkt frem. VindsUrerne paa Klittens Overflade ligne aldeles Vandfurerne paa de horizontale Sandflader, som fra Tid til anden blive oversvømmede af Havet; og uagtet al anvendt Opmærksomhed har Forfatteren aldrig været istand til at op- dage den ringeste Forskjel mellem begge. Dette lader sig let forklare, da disse Vandfurer opstaae derved, at den svage Vind virker umiddelbart paa det Sted, hvor den blæser paa Vandet, som saaledes kun oversprer Luftbølgerne paa Sandet. Naar en noget stærkere Vind end den, der danner Furerne,