Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
184
ikke blot Vinden er stærkest, men hvor ogsaa allerede i flere
Aarhnndreder Strømmen bryder ind mod Kysten. Naar nu
ved hsie Stormfloder Bølgeslaget naaer Foden af Klitten,
undergraves Sandet, Klitten bliver lodret asskaaren og kan
holde sig længe i denne Tilstand, idet Sandet fastnes ved
det Ncet, som Sandplanternes Rydder danne; derfor findes
ogsaa de skarpeste Klitformer bestandig vendte mod Havet.
Naar Vinden forstyrrer en Klit, danner sig ejendommelige
Forhold, som imidlertid først kunne forklares af Klittens indre
Bygning. Enhver Klit er nemlig s lenket (dannet lagviis)
og det saaledes, at Lagene have een Stente efter Heldningen
mob Vinden, altsaa i det Hele skraanende imod Vest Under-
en Vinkel af 5 Grader, og en anden i det Hele mod Dst,
der fkraaner under en Heldningsvinkel af 30 Grader. Denne
Slentning viser sig i Afvexlingen af fine og grove Sands-
korn, hvis Afsætning bliver bestemt ved Vindens forstjellige
Styrke. Da Klitten iscer voxer paa den indre Side, er dette
den overveiende Slentning, som imidlertid lider mangfoldige
Afcendringer. Naar der blæser en svag Vind, ligemeget fra
hvilken Himmelegn, bliver Klitten furet og viser en over-
maade svag bplgeformig Overflade. Overordentlig tydeligt
er dette Forhold iscer i den nordlige Deel as Jylland, hvor
Klitsandet indeholder meget Titanjern. Her bliver ethvert
lille, neppe en Tomme hpit Bølgebjerg dannet af hvidt Qvarts-
sand, medens Bølgedalen bestaaer af sort Titansand, ved hvis
skarpe Tegninger Overfladens Dannelse træder øvermaade
smUkt frem. VindsUrerne paa Klittens Overflade ligne aldeles
Vandfurerne paa de horizontale Sandflader, som fra Tid til
anden blive oversvømmede af Havet; og uagtet al anvendt
Opmærksomhed har Forfatteren aldrig været istand til at op-
dage den ringeste Forskjel mellem begge. Dette lader sig let
forklare, da disse Vandfurer opstaae derved, at den svage
Vind virker umiddelbart paa det Sted, hvor den blæser paa
Vandet, som saaledes kun oversprer Luftbølgerne paa Sandet.
Naar en noget stærkere Vind end den, der danner Furerne,