Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

188 Liimfjorden, og kun de ganste smaa og rimeligviis unge In- divider med en bsieligere Organisation have overstaaet denne nye Forstyrrelse. Det er beviisligt, at Liimfjorden tidligere ligeledes har staaet i Forbindelse med Vesterhavet, og fra hiin Tid skrive sig de mægtige Lag af Skaller af Dsters og den almindelige Musling, fom endnu findes i Dybden af Liim- fjorden. Efterat denne Fjord i flere Aarhundreder ingen Muslinger har havt af denne Art, nærer den nu igjen den spiselige Mnsling og Nsters i stor Mængde, og kunde vi forskaffe os et Gjennemsnit af Bunden, vilde vi finde mæg- tige Lag afBsters og den almindelige Hjertemusling, derpaa et Lag af Bcendeltang med Ferskvandsfisk, der- paa igjen et Lag af Bsters og den spiselige Musling. Dersom i Tidernes Lob hiin Kanal igjen tilstoppedes, og Bække atter fyldte det forrige Sund med fersk Vand, vilde der paany vise sig Ferskvands-Fisk og Ferskvands-Skaldyr og saaledes fortsætte den gjentagneAfvexling as Dyre- og Plantelevninger fra Havetog Indsyerne. Omendstjpndt nu denne Forandring er af overor- dentlig stor Vigtighed for Leboerne i Nærheden af Liimfjorden, idet Vesterhavets Indbrud ved at forstyrre Fiskerierne tillige til- intetgjorde deres Næringskilder, men aabnede derimod Handel og Søfart nye Veie ved ben frie Forbindelse med Vesterhavet, saa er dog Overfladens Forandringer forholdsviis ubetydelige, medens Dannelserne paa Bunden af denne Fjord ganske stifte Charakteer. Imellem Klitrækkerne forekomme hyppig Indsyer af stvrre eller mindre Udstrækning, de saakaldte Klitsøer, og i disse fin- des en kraftig Vegetation af Sumpplanter t Forbindelse med en Tsrvedannelse, der rolig vedbliver, saalænge Klitsandet er dæmpet. Men, naar en usædvanlig stærk Storm angriber Overfladen af den med Mpie dæmpede Klit, da flyver San- det ud i Syerne, tildækker Tprven med Sandlag og afslutter Torvedannelsen. Naar nu i Tidernes Løb Havets Strøm- ninger bortskjcere Stykker af Kysten, trække Klitterne sig ind i Landet, udfylde Sserne og danne paa denne Maade de mærkværdige Lag af fossil Tprv, som man kalder Martprv.