Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

192 ningen er i Reglen meget tydelig og Stenterne ere betegnede ved Sivblade, ifcer i de nederste Dele af Tprvelaget. Hist og her findes virkelige Trceklll i Tprven, en Omstændighed, som iscer viser sig tydelig ved den sjællandske Mosetprv og er overhovedet ejendommelig for vore Torvemoser, hvor disse i større eller ringere Grad ere dannede af Trce. Saaledes findes hyppigt hele, paa Overfladen forkullede Træstammer i de sjællandske Moser, og, naar man seer den Mængde virke- lige Trækul, som disse Tørvemoser indeholde, bliver man til- bøielig til at antage, at hyppige, ødelæggende Skovbrande maae have fundet Sted i disse Egne. Dette synes nu virkelig og- saa at have været Tilfældet, skjøndt langtfra ikke i den Grad som Trækullenes Hyppighed kunde lade formode. Trækul er nemlig, som bekjendt, et af de meest uforstyrrelige Stoffer, og endnu efter Aarhundreders Forløb gjenkjender man det Sted, hvor der forbum har staaet en Kulmile, paa Grundens sorte Farve og de Stykker Knl, som findes adspredte i Jor- den, og som selv en senere stadig Dyrkning ikke har funnel tilintetgøre. Saaledes maatte alle de Kul, der dannedes i den lange Tid, Mosen voxede, blive bevarede, medens en stor Deel af det vorige Plantestof forsvandt. Jpvrigt er det let at begribe, at i hine Tider hyppige og vidt udbredte Skov- brande maatte finde Sted ligesom nu i Nordamerika, med hvilket Land Danmarks daværende Beskaffenhed synes at have havt stor Lighed. Man erindre blot den store Skovbrand, der endnu i Aaret 1825 fandt Sted ved Mirimichi og pde- lagde en Strækning as 140 engelske Miils Længde og 70 Mils Brede. Disse Forhold i vore Tørvemoser give vigtige Analogier til Forklaring af celdre Dannelser; men Udviklingen heraf -vilde fordre for stor Udsyrlighed, til at vi her kunne gaae ind paa dette Punkt. —