Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

198 forfljellige fra den egentlige Strand-Dannelse. Forskjellen mellem Ebbe og Flod stiger her indtil 8 Fod, og paa den Tid Vandet er lavt, ligge store Strækninger aldeles tørre, endog i den Grad, at man ved Ebbetid kan gaae tilfods fra Fastlandet til Den Sylt, der ligger 4 Mile Ude i Sven. Dette steer vel ingenlunde uden Fare, men dog med den Sikkerhed, at man kan formaae Folk, der kjende Stramningerne, til at foretage Reisen, font naturligvis maa være endt fpr Flodtidens Indtræden. Imellem Fshr og Amrom fyrer en Kjprevei over Vaderne, og den samme Strækning tjener af- vexlende til Færdsel snart for Skibe, snart for Vogne og Heste. Vaderne bestaae deels af Sand, deels af Leer, den saa- kaldte „Slik", som danner Marflen, og de ere næsten alle Levninger af undergaaet Land. Over en Miil borte, Vesten for den Rsms, findes paa en Sandbanke mange Mrmrsteen, og om man end ikke, hvad det Enkelte angaaer, vil fæste Ube- tinget Lid til et Kort, hvorpaa Da n ckwerth har givet en Frem- stilling af Landet i teet 1240, og som med sjelden Kyndighed blev Udkastet af Mathematikeren Johann Meier, saa fortjener dog dette Kort ved den Maade, hvorpaa det for to Aarhinidreder siden blev tilvejebragt, en almindelig Troværdighed. Allerede i flere Aarhundreder har Havstrømmen bestandig bortflaaret meer og meer af Kysten, fornemmelig af Slesvig og navnlig af Den Sylt. Efter et gammelt Haandskrift af Hans Kielholt er denne Virkning begyndt i det 14de Aarhllndrede, idet Havet dengang gjennembrod et Steenrev, der laa Vest for denne 0 og bestod af et Slags Steen, der, na ar man flog derpaa, sprang af i Skeel ligesom Rust as gammelt Jern. Dette er meget betegnende; thi en saadan Steenart, tilhørende BrUUN- kulformationen, findes endnu paa Dstkhsten af L-en, og Brudstykker deraf blive endnu af Vesterhavet kastede op paa Strandbredden af Sylt. Virkningerne af denne Strpm ere meget ødelæggende; Havet Undergraver Klitterne og bortstjærer Kysten, Klitsandet flyver ind i Landet, og hele Klitkjceden er i en bestandig Vandren. I Aaret 1757 blev Kirken i Lands-