Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

 201 Den daglige Tilvcext af denne Marskdannelse er forskjel- lig, men altid meget ringe. Der gives Steder, hvor der kan hengaae et halvt Aarhundrede, fprend Tilvcexten belpber sig til en Fod, medens paa andre Steder Grunden hviner sig lige- saa meget i 6—8 Aar. Det ligger i Sagens Natur, at det Periodiske i denne Dannelse, der beroer paa den regelmæssige Vexel af Ebbe og Flod, maa yttre sig i en Art Slentning, idet det afsatte Leer i Ebbetiden faaer en vis Fasthed, og den nye Flod, som i flere Timer bedækker Grunden, først maa af- sætte de grovere Dele og siden de finere. Ogsaa Forskjellen mel- lem Efteraars- og Vinterfloder paa den ene Side, og Som- merfloder paa den anden, giver sig tilkjende i den afsatte Masse, idet den stærkere Efteraarsflod fører mere og grovere Stof med sig. En simpel Beregning viser, at et Lag, som behøvede 50 Aar for at voxe en Fod, maa være Resultatet af 35000 Dannelses-Perioder (Floder), og at det Lag, som dannedes i 8 Aar, maa være frembragt ved omtrent 6000 Floder, og at enhver af disse Floder ved at afsætte sit Stof har selv givet Anledning til en Adflillelse mellem de en- kelte Lag. Denne Leerdannelse med sine overordentlig tynde Lag svarer til visse celdre Dannelser, kun med den Forfljel, at disse ere hærdede og de fine Lag netop formedelst Hærdningen blevne tydeligere. Leerfliferen, som er almindelig bekjendt hos os som Tavle- og Tagskifer, er i Grunden ikke andet end en celdre Tids Marskdannelse, og man har Grnnd til at antage, at ethvert af de tynde Blade, hvoraf en Regnetavle er sam- mensat, Udtrykker en Flodtid, altsaa et halvt Dpgn. For- fatteren, der har troet at bnrde bevise Rigtigheden af denne Sammenligning ved et Forssg paa at danne Skifer af Marsk- leer, har ved at optage en Klump Slik, tørre den overordent- lig langsomt og siden brænde den, derved erholdt vel ikke saa tynde Skiferblade, som Tavleskiferen viser, men dog overbeviist sig om, at der til den af hver Flod afsatte Masse svarer et tyndt Lag. Hvis man var istand til at tcelle disse tynde