Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

202 Blade, vilde man kunne bestemme den Tid, der har været nød- vendig for at danne Marfllag af en bestemt Tykkelse. Disse forskjellige Lag ere adskilte fra hinanden ved smaa Glimmerblade, der hidrprefra Brunnkulformationen, som forekommer ved vore Kyster fra Liimfjorden til Elbens Bred ved Glückstadt. Alle Pro- dukter, som afsættes af vort nuværende Hav, indeholde disse Glimmerblade i stor Mængde, og de findes saavel i Flyvesandet som i- Havsandet; de forekomme i rigelig Mængde i Marsk- leret, og dettes Frugtbarhed beroer, som det synes, ene og alene herpaa. Glimmerbladene ere det sidste Bundfald, som enhver Flod afsætter; deres ringe Vægtfylde i Forbindelse med Bladenes eiendommelige Form og Thndhed gjsr, at den ringeste Bevægelse i Vandet holder dem svævende. Naar de synke tilbunds lægger Bladet sig horizontalt og betegner saaledes den Glente, som bliver dannet i en Flodbedcekning. Hist og her forekommer der i det saaledes dannede stis- rige Leer et lille Sandlag, hvilket rimeligviis hidrprer fra Efteraarsstormene; Undertiden findes der ogsaa et tykkere Lag Leer, der synes at været nslentet og er altsaa enten noget til- fceldigt eller flhlder Jisfloder sin Oprindelse. Disse foraar- sage en anden og langt hurtigere Tilvcext og Forpgelse af Marsken. Jisfloden den 7de—8de Januar 1839 har givet et mærkværdigt Exempel paa denne Virkning. De dybtliggende Vader vare tilfrosne og bedækkede med Jis, og da Floden nu trængte frem med stor Heftighed og en betydelig Hvide, medfprte den en saa overordentlig Mængde Jis, gjennemtruk- ken af Leer, at dette paa mange Steder efterlod et 8 Tom- mer thkt Stiklag. En saadan Jisflod er derved istand til at overtrække Sandbllnden med Slik og saaledes ogsaa paa disse Steder indlede en Marfkdannelse, saa at de meest pdelceggende af alle Floder paa denne Maade blive til stor Nytte for Marskerne. Naar man undersøger MarskbUnden, finder man næsten aldrig Mllslingskaller, hvor ben ikke er sandholdende. Ogsaa i Havet, hvoraf Leret bliver afsat, leve hin faa af