Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
210
Dale paa mange Steder vilde give de unge Trceplantninger
Loe, som de ville savne i de mere vestlige Egne.
Hvad der her i Landet endnu er tilbage af store Skov-
strækninger, findes paa denne Jordbnnd, og jeg maa her især
anføre Egnen omkring Silkeborg fom et Parti, der for en stor
Deel henhprer til dette Bælte; men ogsaa de nordsjællandske
Skove staae paa en aldeles lignende Jordbund, endfljpndt
Under forresten forskjellige geographifle Forhold.
Omstændighederne have i den senere Tid fpiet sig saa-
ledes, at vi ved Behandlingen af en ejendommelig Jordbund
her i Landet vende tilbage til de oprindelige Forhold og
finde den derved fremkaldte Dhrkningsmaade den meest for-
deelagtige. Jeg mener hermed Marsken, som i en temmelig
lang Periode har været dyrket selv over denne rige Jordbunds
Evne, og hvor man nu vender tilbage til en langt mere op-
rindelig Tilstand, idet den Udlægges til varige Græsgange.
Denne Forandring i Marskens Dyrkning er fremkaldt ved
Handelsforhold, men vi maa glæde os over, at de have til-
bageført en mere natUrlig Tilstand, der lover at være varig.
Jeg formoder, at den Tid vil komme, da ogsaa det her om-
talte dybe Sandbcelte atter vil komme til at spille den Rolle,
hvortil Naturen har bestemt det, nemlig den, fortrinsviis at
være Danmarks Skovegn. Der er endnu store Strækninger
i dette Bælte, som ikke ere opdyrkede, hvor den eneste Ind-
flydelse, Kulturen har havt paa Egnen, bestaaer deri, at den
har borttaget Træerne, og som en Fplge deraf banet Veien
for Lhngplanterne. Disse endnu udhrkede Egne synes for-
trinsviis at kunne forvandles til Skov, hvortil, som Enhver
veed, især Fredning for Kreaturer udfordres. Hvis vi endnu
levede i den oprindelige Tilstand, vilde en saadan Fredning
neppe behøves. Ulvene vilde frede, idet de forhindrede det
planteædende Vildt fra at udbrede sig i en Grad, der kunde
tilfpie unge Træer en væsentlig Skade. Vi have fprst bræbt
Ulvene, derpaa dræbt det overhaandtagende Vildt, og senere
forøget vore tamme Dyrs Mængde i den Grad, at enhver