Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
 210 Dale paa mange Steder vilde give de unge Trceplantninger Loe, som de ville savne i de mere vestlige Egne. Hvad der her i Landet endnu er tilbage af store Skov- strækninger, findes paa denne Jordbnnd, og jeg maa her især anføre Egnen omkring Silkeborg fom et Parti, der for en stor Deel henhprer til dette Bælte; men ogsaa de nordsjællandske Skove staae paa en aldeles lignende Jordbund, endfljpndt Under forresten forskjellige geographifle Forhold. Omstændighederne have i den senere Tid fpiet sig saa- ledes, at vi ved Behandlingen af en ejendommelig Jordbund her i Landet vende tilbage til de oprindelige Forhold og finde den derved fremkaldte Dhrkningsmaade den meest for- deelagtige. Jeg mener hermed Marsken, som i en temmelig lang Periode har været dyrket selv over denne rige Jordbunds Evne, og hvor man nu vender tilbage til en langt mere op- rindelig Tilstand, idet den Udlægges til varige Græsgange. Denne Forandring i Marskens Dyrkning er fremkaldt ved Handelsforhold, men vi maa glæde os over, at de have til- bageført en mere natUrlig Tilstand, der lover at være varig. Jeg formoder, at den Tid vil komme, da ogsaa det her om- talte dybe Sandbcelte atter vil komme til at spille den Rolle, hvortil Naturen har bestemt det, nemlig den, fortrinsviis at være Danmarks Skovegn. Der er endnu store Strækninger i dette Bælte, som ikke ere opdyrkede, hvor den eneste Ind- flydelse, Kulturen har havt paa Egnen, bestaaer deri, at den har borttaget Træerne, og som en Fplge deraf banet Veien for Lhngplanterne. Disse endnu udhrkede Egne synes for- trinsviis at kunne forvandles til Skov, hvortil, som Enhver veed, især Fredning for Kreaturer udfordres. Hvis vi endnu levede i den oprindelige Tilstand, vilde en saadan Fredning neppe behøves. Ulvene vilde frede, idet de forhindrede det planteædende Vildt fra at udbrede sig i en Grad, der kunde tilfpie unge Træer en væsentlig Skade. Vi have fprst bræbt Ulvene, derpaa dræbt det overhaandtagende Vildt, og senere forøget vore tamme Dyrs Mængde i den Grad, at enhver