Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
214 at tilbageholde nogetsomhelst Plantencerende Stof, der er op- lost i Vandet. Hvor stor altsaa endog den Mængde af plante- ncerende Stoffer er, som man giver Jorden i Form af Stald - gjpdning, af Guano, Fiskegjpdning eller kunstige Gjydnings- midler, vil den dog ikkun tildeels komme de paa denne Jord dyrkede Planter til Nytte. En stor Deel deraf vil udvaskes, og endstjpndt den vel efter Omstændighederne ved at fpres ned til Engene, vil ernære de der voxende Planter og saaledes igjen komme Jorden til Nytte, vil ikke destomindre en meget betydelig Deel deraf omsider finde Bei til Havet. Naturen ssrger nu unegtelig for, at heller ikke denne Plantefpde gaaer aldeles tabt, men den vil dog være tabt for den Jord, hvor den skulde virke, og en saadan Jord vilde stadig behøve et Tilsind af Gjødning fra andre Steder, for at holdes i kraftig Drift. Det er af denne Grund, at jeg anseer det for den væsentlige Betingelse for en almindelig og varig Opdyrkning af Hederne, at Agerdyrkeren har Leer og især Mergel til sin Raadighed, der- ved bringer han en Kapital af oprindelig FrUgtbarhed, som aldeles mangler i den rene Sandjord, i Vexelvirkning med Planterne, og ssrger for, at de plantenærende Stoffer, som han ved Dyrkningen sætter i Circulation, ikke gaae tabt, men for- blive i det Kredslpb, hvorpaa enhver varig Agerdyrkning beroer. Til dette andet Hedebcelte flutter sig det tredie, Hede- fletten. Den findes paa enkelte Steder, endog Nord for Liim- fjorden, og strækker sig derfra igjennem hele Halvpen lige ind- til Elben, og jeg har seet den selv paa den hannoverfke Side af denne Flod. Overfladen af denne Hede er i sin Charak- teer en stor Slette, der har en yderst svag, neppe kjendelig Heldning imod Vest, men som forresten paa mange Steder er gjennembrudt af sformige Ophsininger, der snart inde- holde Bruunkulformationens Leer- og Sandlag, snart be- staae af Nullesteensleer og Mergel, d. v. s. den samme Jord- bunb, som er charakteristisk for det pstligste Bælte, snart der- imod af RUllesteenssand, der i det Hele taget har den Cha- rakteer, som det ostlige Hedebcelte viser. Hedefletten bestaaer