Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
______________
215
i sit øverste Lag paa de fleste Steder af et mprkegraat Sand,
som hyppig betegnes med Navnet Maar. Under denne
kommer ofte sneehvidt Sand, og under denne den brUne, lose
Sandsteen, som i Jylland er almindelig bekjendt nnder Navnet
Sandahl; herunder finder man en ginit, tildeels noget gruset
Sandbund, der er meget stærkt farvet af Jern. Sandahlen
er ikkun forsaavidt forfkjellig fra det jernholdende Sand, hvor-
paa den hviler, at den indeholder som Bindemiddel en bruun,
Wrvelignende Substants, Humussyre, som er traadt i Forening
med Jernet til et Slags Salt, det humussure Jernilte, der
binder Sandskornene og Smaastenene sammen. Maaren er i
Almindelighed ikkirn derved forfljellig fra det under samme
liggende hvide Sand, at den er gjennemtrcengt af Levningerne
af Hedehlanterne, og naar man brænder den, bliver der hvidt
Sand tilbage. I Nærheden af Abild ved Tpnder, hvor jeg har
maalt disse solskjellige Lags Tykkelse, var Forholdet saaledes:
Overfladen og Maar . . i Fod 4 Tommer.
Graat Sand .........._
.................
Ahl.......................... - 9 “
under Ahlen ligger her strax Blaamergel.
T enne Mergel findes ogsaa almindelig Under denne Hede,
og i en fra 2-l0Fød vexlende Dybde, paa saamange Steder,
at jeg er tilbpielig til at antage det for Hedeflettens alminde-
lige Charakteer.*) Maaren og det hvide Sandlag over Ahlen,
er den Jordbund, hvoraf Planterne stalle ssge deres Næring,
men det er as alle de Fordbundsarter, vi have her i Landet,
den der er mindst frUgtbar, da den bestaaer af næsten aldeles
udvaflet, reent Qvartssand, som neppe kan afgive nogetsom-
helst Næringsstof for Planterne. Fra de dybere Jordlag
kan formedelst Ahlen heller ingen Oplhsning af plantenærende
Stoffer trænge op til Overfladen, og selv Lhngplanterne vope
*) Ester nyere Undersøgelser af Captain Dal gas er Forholdet saaledes,
at Dybden er störst imod Dst (mindst 30-40 Fod), medens den paa
enkelte Steder mod Vest kun belsber sig til faa Fod. I.
15*