Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
216 meget tarveligt paa denne Jordbund. Overfladens Vand, som kun vanskeligt kan gjennemtrcenge Ahlen, gjpr den overliggende Jordbund, formedelst Vandets mangelfUlde Be- vægelse, ofte fuin*, og Vegetationen lider endnu mere ved denne Beskaffenhed af det JordbUnden gjennemtrcengende Vand. Imidlertid forhindrer Ahlen paa de Steder, hvor Jorden over den er dyrket, indtil en vis Grad Udvaskningen af de plante- nærende Silbstantser, som man ved de forskjellige Gjpdnings- midler har tilført denne magre Iordbllnd. Naar man feer disse store Sletter, med deres hist og her fremtrædende Øer af celdre og bedre Jordbund, erindre alle Forhold om Havet. Man troer at see en gammel Havbedæk- ning, hvor et svagt Bplgeflag i lang Tid har vaflet Sandet, og bortført enhver Indblanding af finere og mere plante- nærende Jord. Det kunde bære tvivlsomt, om Ahllaget hid- mer fra denne Vandbedcekning, eller om den Humus, der i Forbindelse med Jern danner det Charakteristifle i Ahlen, ikke hidrører fra det Plantedække, som nu findes paa Heden og hvis organifle Levninger, opløste i Vand, ere trængte igjennem det hvide Sand, der ikke kan binde dem, ned til det jern- holdende Sand, hvor de standses formedelst chemiske Tiltræk- ninger. Men jeg har paa mange forskjellige, langt fra hin- anden liggende Steder funbet smaa Stykker virkelige Trækul i denne Ahlsandsteen, og jeg helder meget stærkt til den Me- ning, at Ahlsandstenens Bindemiddel og disse Trækul hidrpre fra Torvemoser, der ere forstyrrede ved Vandbedcekningen. Naar man nemlig seer noget npiere paa Torven i de fleste af vore Skovmoser, vil man foruden den egentlige brune Tyrve- substants og de meer eller mindre forandrede Levninger af Planter, som i Form af Mos, Tree, Lyv o. s. v. ere ind- blandede i Tprvemassen, ogsaa finde en Mængde smaa Stykker Trækul. Disse Trcekulstumper funne ikke hidrpre fra den almindelige Forraadnelse af Planter, fordi denne aldrig danner nogen SUbstants, der ligner Trækul, og man kjender over- hovedet fitn den ufuldkomne Forbrænding, som finder Sted