Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

227 yttrer sig derved, at det med en vis Mængde Vand bliver seigt og Plastifl, hvilket aldrig finder Sted selv ved den fineste Kiseljord. Paa denne Egenskab beroer Lerets Ejendommelighed, at gjemme Vand til Planterpdderne, og derved at opbevare dette til Plantens Ernæring aldeles uundværlige Stof. Jeg kan ikke her forbigaae en anden Ejendommelighed ved Leret, som staaer i Forbindelse med den meer eller mindre store Vanskelighed, hvormed Vandet gjennemtrcenger det. Det er en almindelig Erfaring, at man til Vandbygningsarbeider, hvor man vil Udelukke Vandet, opssger „Blaaleer", og man indseer ved første Diekast ingen Forbindelse imellem Farven og Lerets vandbindende Egenstab. Sammenhængen er imid- lertid folgende. Alt Leer af vor RUllesteensformation er op- rindelig blaagraat, og i denne Tilstand finde vi det i cn efter Omstændighederne større eller mindre Dybde. Denne blaa- graa Farve hidrører fra Jernet, der i vort Leer oprindelig er tilstede som Jernforilte. Udsat for Luftens og især for Luftens og Vandets forenede Indvirkning ilter Jernet sig høiere til Jerntveilte, den samme Forbindelse, der forenet med Vand, danner den gule Rust, som overtrækker Jernet i fugtig Lnft. Naar derfor en blaa Mergel om Efteraaret kjsres paa Marken og Udsættes om Vinteren før Frosten, Fiigtigheden og Luften, vil den meget snart antage den samme gule Farve, som Leer eller Leermergel viser, hvor den findes i Nærheden uf Jordoverfladen og længe har været paavirket af Luften. Denne Iltning, som den atmosphceriste Luft frembringer i det almindelige Leer, foranlediges ikke ved Atmosphærens luft- formige Ilts Umiddelbare Indvirkning, men derved, at Atmo- sphærens Ilt indsUges af Vandet og i denne fortættede Til- stand overfsres paa Leret. Jo mere gjennemtrcengeligt Leret nu er før Landet, desto lettere vil det derfor iltes, og da denne Lerets Gjennemtrængelighed især er afhængig as -Cilstede- vcerelsen af Sand, vil Farveforandringen ftaae ligefrem i Forhold til den tilstedeværende Sandmcengde, og det sandfrie