Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
228 Leer vil beholde sin blaa Farve, selv naar det findes i Nær- heden af Overfladen. Naar vi dernæst gaae over til Besvarelsen af tzet Sporgs- maal, hvorfra det Vand, som gjennenttrænger vor Jordbund, har sin Oprindelse, og hvorledes det optager de fremmede Be- standdele, som selv det reneste Grundvand indeholder, da bliver Svaret, naar vi iffutt tage Hensyn til vore Forhold, at det hidrører fra Atmosphceren. Hist og her findes der Kilder, hvis Vand har en ganske anden Oprindelse, og som ikke hidrører fra Fortætning af de i Atmosphceren Udbredte Vand- dampe, men fra Dampe, der ved Underjordisk Ild ere udviklede i Jordens Skjod og fortættede i de høiere Jordlag. En saadan Kilde har man kunstigt dannet i en gammel Udflukt Vulkan i Nærheden af Neapel, Solfatara, hvor der i de saa- kaldte Fllmaroler udvikler sig en Mængde Vanddampe, som man har ledet ind i et Taarn, hvor de fortætte sig paa Mllrene, og samles i en Kilde. En lignende Fortætning fleer paa en af de jonifle Øer, hvor Spvandet strømmer ind i den Underjordiske Hule og afgiver Dampe, der fortættede i en hsiere Deel af Jordlagene komme frem som en Kilde med næsten chemist reent Vand. Slige Kilder og Brpnde findes ikke hos os; derimod kan Søvandet hist og her i Nærheden af Havet gjennemtrcenge Lagene og samle sig, blandet med andet Grundvand i Brønde, som altsaa føre Brakvand. Og- saa dette Forhold er kun en Undtagelse, og den langt over- vejende Mængde af Kilder og Brønde faae deres hele Vand- mængde fra Atmosphceren. Kommer dette atmosphcerifle Vand til Jorden i Form af stærk Regn, kan Leret kun modtage en meget ringe Deel deraf, men den stsrste Mængde vil flyde henad Overfladen og hin trænge dybere ned, forsaavidt som det træffer paa Sandlagene; kom- mer det derimod paa Overfladen i Form af finere Regn, af Dug og især af Snee, vil den ringe Mængde Vand, der i enhver given Tid kommer i Berpring med Leret, funne op- tages deraf og mætte de udtørrede Lag med Vand. Dette er