Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
Aarsagen, hvorfor det især er de sneerige Vintere, der forsyne
Jorden med en tilstrækkelig Mængde Grundvand. Det af
Sandet optagne Vand bevæger sig sorholdsviis med en stor
Hurtighed ned igjennem de smaa Kanaler imellem Sands-
kornene, indtil det naaer den allerede fuldkommen mættede
Deel af Sandlagene. Det af Leret optagne Vand bevæger
sig meget langsomt igjennem dets meget fine Kanaler, indtil
ogsaa det træffer et Sandlag, som da, forsaavidt dets Mellemrum
ikke allerede ere fyldte med Vand, vil virke paa Leret som et
System af smaa Drainror. Sandlagene faae altsaa det
Vand, som de indeholde og som de med Lethed kunne afgive
til Kilder og Brynde, deels Umiddelbart fra Overfladen, deels
ved Drainingen fra Leret. Paa denne Egenstab ved Leret,
langsomt at modtage Vandet, og langsomt igjen at afgive det
til Sandlagene, beroer dets ndjcevnende Virkning med Hensyn
til Grundvandet, der især viser sig derved, at Jorden i den
varme Aarstid og i tørre Aaringer er istand til at afgive
langt mere Vand til Kilder og Brønde, end man efter den
faldne Regnmængde kunde antage. Derpaa beroer det end-
videre, at Kilderne ikke fore den største Vandmængde i Regn-
tiden, men temmelig længe efter den egentlig vaade Aarstid.
Med Hensyn til den Hpide, hvortil Vandet kan hæve sig
i Brynde og Kilder, da er den UdelUkkende afhængig af den
Hvide, hvori Vandet staaer i Sandlaget.
Saaledes skeer Vandets mechaniske Bevægelse, men paa
denne sin Vei opløser det forstjellige Bestanddele og forandrer
sin chemifle Natvr. Vandet indeholder allerede naar det falder
paa Jordoverfladen nogle fremmede Bestanddele, som det har
optaget i Atmosphceren. Disse ere en ringe Mængde Ilt,
hvis Virkning paa Lerets Bestanddele jeg allerede tidligere
har angivet, og en endnu ringere Mængde Qvcelstof, hvis Ind-
virkning paa Jordbunden enbnu ikke er note kjendt. Dernæst
indeholder det Kulsyre, der spiller en overordentlig vigtig
Rolle, som jeg snart nærmere flat betegne, og Ammoniak, der
meget hurtig optages af Planterne. I enkelte Tilfælde kan
16