Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
 229 Aarsagen, hvorfor det især er de sneerige Vintere, der forsyne Jorden med en tilstrækkelig Mængde Grundvand. Det af Sandet optagne Vand bevæger sig sorholdsviis med en stor Hurtighed ned igjennem de smaa Kanaler imellem Sands- kornene, indtil det naaer den allerede fuldkommen mættede Deel af Sandlagene. Det af Leret optagne Vand bevæger sig meget langsomt igjennem dets meget fine Kanaler, indtil ogsaa det træffer et Sandlag, som da, forsaavidt dets Mellemrum ikke allerede ere fyldte med Vand, vil virke paa Leret som et System af smaa Drainror. Sandlagene faae altsaa det Vand, som de indeholde og som de med Lethed kunne afgive til Kilder og Brynde, deels Umiddelbart fra Overfladen, deels ved Drainingen fra Leret. Paa denne Egenstab ved Leret, langsomt at modtage Vandet, og langsomt igjen at afgive det til Sandlagene, beroer dets ndjcevnende Virkning med Hensyn til Grundvandet, der især viser sig derved, at Jorden i den varme Aarstid og i tørre Aaringer er istand til at afgive langt mere Vand til Kilder og Brønde, end man efter den faldne Regnmængde kunde antage. Derpaa beroer det end- videre, at Kilderne ikke fore den største Vandmængde i Regn- tiden, men temmelig længe efter den egentlig vaade Aarstid. Med Hensyn til den Hpide, hvortil Vandet kan hæve sig i Brynde og Kilder, da er den UdelUkkende afhængig af den Hvide, hvori Vandet staaer i Sandlaget. Saaledes skeer Vandets mechaniske Bevægelse, men paa denne sin Vei opløser det forstjellige Bestanddele og forandrer sin chemifle Natvr. Vandet indeholder allerede naar det falder paa Jordoverfladen nogle fremmede Bestanddele, som det har optaget i Atmosphceren. Disse ere en ringe Mængde Ilt, hvis Virkning paa Lerets Bestanddele jeg allerede tidligere har angivet, og en endnu ringere Mængde Qvcelstof, hvis Ind- virkning paa Jordbunden enbnu ikke er note kjendt. Dernæst indeholder det Kulsyre, der spiller en overordentlig vigtig Rolle, som jeg snart nærmere flat betegne, og Ammoniak, der meget hurtig optages af Planterne. I enkelte Tilfælde kan 16