Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

XXXI rede enkelte Afsnit deraf færdige, og til andre var der gjort foreløbige Udkast, saa at Trykningen endog var flreden frem til det 13de af de 30 Ark, som Arbeidet efter den lagte Plan stulde have Udgjort. Uheldigviis var det affattet paa Thdst for at skaffe det en ftørre Kreds af Læsere, og paa GrUnd af de kort efter indtrcedende politifle Uroligheder tabte han aldeles Lysten til at fortsætte Arbeidet i dette Sprog. Senere be- stemte han sig vel til at udgive det paa Dansk, og af denne Udgave blev der trykt 3 Ark i Aarene 1854—57 (?), men dermed standsede Arbejdets Fremflridt, hvortil der fornemmelig kan paavises to Grunde, deels Videnskabens Fremgang i den mellemliggende Periode, deels en Overbebhrdelse af meget for- ftjelligartede Embedsforretninger. Der var Adskilligt i hans tidligere Fremstilling, som nu maatte opfattes fra heelt nye Synspunkter, da enkelte Afsnit vare nedskrevne for henved 20 Aar siden, en lang Periode i en saa ny og stærkt fremadskri- dende Videnflab som Geognosien, og Meget trængte nu til at revideres ved at studeres paany i Naturen, hvortil udfordredes temmelig vidtløftige Reiser. >§aa meget man end maa beklage, at der ikke forundtes ham Lerlighed til i et saadant fXuttet Værk at sætte sig selv det bedste Mindesmærke om Alt, hvad vi have hans grundige Undersøgelser at takke for, haves der dog altid en god Erstatning derfor i de mangfoldige ftørre og mindre Afhandlinger, hvortil der er henviist i det Foregaaende. Nu at udgive de nævnte Manuflripter uden en saadan om- fattende Revision, vilde ikke være tidssvarende, og dertil vilde Forchhammer heller ikke have givet sit Samtykke. Som nordisk Geognost knnde han ikke undlade tillige at studere Forholdene paa den standinavifle Halvø, og især inter- esserede han sig særdeles for den standinavifle Overgangsfor- mation og Stribningsphcenomenet, hvormed Dannelsen af vor Rullesteensformation staaer nsie i Forbindelse. Til Forkla- ringen heraf forkastede han baade den Sefstrpmske Vandflod og den Agassiz'ske Glacialtheori, og opstillede derimod en egen Theori, ifplge hvilken hele vor RUllesteensformation skulde