Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

294 hvortil man benytter smaa fiuL Dybden, hvortil man har bragt Gruberne ned, er hidtil kun ubetydelig og overstiger neppe 120 Fod. Den aarlige Produktion af Kul ved disse to Vcerker kan man maaskee anslaae til imellem 40 og 50,000 Tpnder, fom, idet 5 Tpnder Kul ---- en Favn Brænde, svare til 8 å 10,000 Favne Brænde eller omtrent den aarlige Pro- duktion paa 6—7000 Tpnder Land, eller henved 8/» Quadratmiil. Prisen paa en Tynde bornholmfle Klll ved Værkerne er 2—3$., og den veier circa 300 F. Disse Forhold gjpre det indlysende, at de bornholmste Kul ikklln vanfteligt i Kjsbenhavn kunne con- currere med de engelste og skotske Steenkul, men at de paa Øen selv ville kunne afgive et Grundlag til meget vigtige indnstrielle Foretagender, og det er velbekjendt, at der ifjor er anlagt et Glasværk, hvor man har til Hensigt at smelte Glasset ved bornholmske Kul *). Den bornholmfle ^information fortsætter sig i Skaane og danner navnlig ved Hsgances i Nærheden af Kullen byg- værdige Lag. De skaanske Klll have en noget høiere Brcende- vcerdi end de bornholmfle, men der er færre Lag, de ligge i langt ftørre Dybde, og Gruberne have i en Række Aar været bearbejdede med Tab. Der er nogen Sandsynlighed for, at de fkaanske Knllag strække sig over til den nordligste Deel af Sjælland, men hidtil kjender man dem der aldeles ikke. Hist og her finder man i vore Sand- og Mergelgrave enkelte Stykker Steenkul, ved hvis Undersøgelse det er godtgjort, at de hyre til den samme Formation som de bornholmske, og de hentyde paa, at senere Revolutioner have forstyrret disse Dan- nelser. Det er ikke »sandsynligt, at der ogsaa unber andre Dele af Danmark, især de østligste Øer, forekommer lignende AMag, men man har al Grund til at formode, at de findes i en saadan Dybde, at deres Forekomst der ikke har nogen videre praktisk Vigtighed. Hvav ver her er mevdeelt om Driften af de bornholmfle Kulgruber, refererer sig naturligviis til Forholdene for 1848. Glasværket er senere nedlagt og Kulbrydningen er nu ikke saa stor som tidligere. 3.