Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Medens den store KUlformation stylder Landplanterne sin Oprindelse, hvis Levninger ere samlede i Fordybninger, der have indeholdt Ferflvand, og som have stor Lighed med vore nuværende Torvemoser, have de bornholmske Klll en ganske anden Oprindelse. Vi finde nemlig i denne Dannelse vel en stor Mængde Blade af vmiskjendelige Landplanter, men ogsaa en ftør Mængde Levninger af Skaldyr og Tangarter. Skal- dyrene hidrpre alle fra Sødyr. I Kullagene finder man ikke sjeldent sammenpressede Træstammer, øg alle Forhold hen- tyde øjensynligt paa, at de ere afsatte i Havet ved en Kyst, og at Kullene deels ere dannede af Drivtømmer, deels af Tang. De minde i saa Henseende om de store Masser as Driv- tømmer, som opkastes ved Kysterne af Island og tildeels Grøn- land, saavelsom om det Drivtømmer, Missisipi fyrer med sig ud i den mexikanske Bugt. Tilsidst vil jeg enbnu bemærke, at de Plantelevninger, der forekomme i denne Dannelse paa Born- holm og i Skaane, bevise, at Klimatet paa den Tid omtrent maa have været saaledes, som det nu er i Nærheden af Vendekredsene, og de af Nntidens Planter, der have deis styrste Lighed med hine forstenede, voxe i Mexiko og paa det gode Haabs Forbjerg, men fitnne hos os ikkun trives i Drivhuse. Foruden disse hidtil beskrevne Kuldannelser spiller enbnu en anden en meget stor Rolle her i Landet. Det er Brunn - kulførmationen,som henhører til en langt yngre Tid, er dannet af Planter, der staae de nulevende og hos os voxende Planter langt nærmere, og har i det Hele taget lidt langt mindre Forandringer ved senere NatUrrevolUtioner. Den hele For- mation, det vil sige alle de Lag af Sand og Sandsteen, Leer og Alunjord, Jernmalme og Kalkstene, der sammensætte denne Dannelse, er overordentlig meget udbredt i hele Landet. Paa Vestkysten kjende vi disse Lag fra Liimfjordens Bredder indtil El- ben, og man veed, at de fortsættes i det Hannoverske; i det Indre forekomme de indtil Them ved Saltenlangsp, og man tyr vel paastaae, at de indtage omtrent Halvdelen af hele Halvsen. Paa Ostkhsten ere de sjeldnere, men de findes fra Koldingsjord