Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
306 denne hoie Varmegrad ophæves, og, da den er en Lllftart, spreder den sig i Atmosphceren. Jo renere en Kalksteen er, desto hpiere Varmegrad udfordres der til at uddrive dens Kulsyre, og desto stærkere Varme taaler den, uden at den brændte Kalk derved taber sine gode Egenflaber. Indeholder den derimod Leer, saa befordrer Lerets Tiltrækning til Kalken Kulsyrens Uddrivelse; den brændes færdig ved en lavere Varme, men den kan derved let trække sig saa stærkt sammen, at den ikke kan lcedfles, og naar Varmen bliver endnu hsiere, smelter den og bliver derved Ubrvgbar til de fleste Anvendelser af brændt Kalk. Jo mere Leer Kalken indeholder, desto lettere foregone disse Forandringer. Den brændte Kalk bliver i Almindelighed læflet, hvilket bestaaer deri, at man helder Vand paa den, dypper den ned i Vand eller Udsætter den for den fugtige Atmosphcere, hvor- ved den ligeledes indsUger Vand. Ved denne Læskning trænger Vandet fyrst futt ind i Mellemrummene mellem Kalkdelene, som for stprste Delen ere fremkomne derved, at Kulsyren, der udgjor næsten Halvdelen af den raa Kalkfteens Vægt, er bort- gaaet. Kort efterat Vandet saaledes har opfyldt Mellem- rummene i den brændte Kalk, begynder det at indvirke paa Kalken; der dannes en chemist Forbindelse mellem Vand og Kalk, og denne Forening er ledsaget af en saa stærk Varme- udvikling, at Vandet forvandler sig tildeels til Dampe, saa at nyt Vand, der flaaes paa den halvlæflede Kalksteen, koger, ligesom naar man slaaer Land paa ophedet Jern, og naar Læskningen foretages i Mørke, seer man Ild i Kalkens Sprækker. Dette er en sand Forbrænding, og det er velbekjendt, at brændt Kalk er en farlig Ladning for Skibe, der kvnne antændes, hvis de blive lcek og Vandet kommer ind til Kalken. Den brændte Kalk, som ved Læflningen antager en fed ens- formig Beflaffenhed, kaldes fed Kalk, og den, der ved Lcest- ningen bliver grynet, kaldes mager Kalk. Det er ikkun de rene Kalkstene, der ikke indeholde over 5 pCt. indblandet Leer, der ved Brænding og Lcestning danne fed Kalk, og det er