Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
denne hoie Varmegrad ophæves, og, da den er en Lllftart,
spreder den sig i Atmosphceren. Jo renere en Kalksteen er,
desto hpiere Varmegrad udfordres der til at uddrive dens
Kulsyre, og desto stærkere Varme taaler den, uden at den
brændte Kalk derved taber sine gode Egenflaber. Indeholder
den derimod Leer, saa befordrer Lerets Tiltrækning til Kalken
Kulsyrens Uddrivelse; den brændes færdig ved en lavere Varme,
men den kan derved let trække sig saa stærkt sammen, at den
ikke kan lcedfles, og naar Varmen bliver endnu hsiere, smelter
den og bliver derved Ubrvgbar til de fleste Anvendelser af
brændt Kalk. Jo mere Leer Kalken indeholder, desto lettere
foregone disse Forandringer.
Den brændte Kalk bliver i Almindelighed læflet, hvilket
bestaaer deri, at man helder Vand paa den, dypper den ned
i Vand eller Udsætter den for den fugtige Atmosphcere, hvor-
ved den ligeledes indsUger Vand. Ved denne Læskning trænger
Vandet fyrst futt ind i Mellemrummene mellem Kalkdelene,
som for stprste Delen ere fremkomne derved, at Kulsyren, der
udgjor næsten Halvdelen af den raa Kalkfteens Vægt, er bort-
gaaet. Kort efterat Vandet saaledes har opfyldt Mellem-
rummene i den brændte Kalk, begynder det at indvirke paa
Kalken; der dannes en chemist Forbindelse mellem Vand og
Kalk, og denne Forening er ledsaget af en saa stærk Varme-
udvikling, at Vandet forvandler sig tildeels til Dampe, saa at
nyt Vand, der flaaes paa den halvlæflede Kalksteen, koger,
ligesom naar man slaaer Land paa ophedet Jern, og naar
Læskningen foretages i Mørke, seer man Ild i Kalkens
Sprækker. Dette er en sand Forbrænding, og det er velbekjendt,
at brændt Kalk er en farlig Ladning for Skibe, der kvnne
antændes, hvis de blive lcek og Vandet kommer ind til Kalken.
Den brændte Kalk, som ved Læflningen antager en fed ens-
formig Beflaffenhed, kaldes fed Kalk, og den, der ved Lcest-
ningen bliver grynet, kaldes mager Kalk. Det er ikkun de
rene Kalkstene, der ikke indeholde over 5 pCt. indblandet Leer,
der ved Brænding og Lcestning danne fed Kalk, og det er