Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
307
kun disse Kalkarter, som man kan læste i Kule og som,
efterat være læskede og bedækkede med Band, kunne henstaae i
mange Aar Uden at tabe deres gode Egenskaber. Ja mange
af dem blive ved denne Henstand under Vand bedre, fordi
smaa ulceskede Dele lidt efter lidt lcefle sig, hvorved det
Hele bliver mere eensformigt. Kalkstene, der ved Brændingen
og Lcestningen give mager Kalk, indeholde imellem 5 og
16 pCt. indblandet Leer og Kiseljord; de kunne ikke lcefles i
Kule, og maa overhovedet ikke henstaae længe efter Lcestningen,
fordi de hærdne lidt efter lidt, naar de staae i Berøring med
Vand, hvilket forhindrer deres Anvendelse til Muurkalk. Be-
nytter man dem snart efter Lcestningen til Mimrarbeide, binde de
hurtigere og stærkere end den fede Kalk, men de ere ikke saa drpie.
Der er endnu en anden Slags Kalk, som man kalder
Vandbygnings-eller hydraulisk Kalk; den indeholder imel-
lem 16 og 35 pCt. Leer, lcefles ikke mere i Vand, men maa males
til Pulver, naar den skal benyttes og maa bruges øjeblikkelig,
efter at den er udrørt med Vand, da den hcerdner meget hurtigt,
og kan, naar den engang er hcerdnet, ikke opblødes igjen. En
Kalk, der indeholder endnu mere Leer, giver efter Brændingen
et Materiale, der kan træde istedetfor Tras og giver, blandet
med brændt og lceflet Kalk og Sand, en fortrinlig Mörtel
til Bygning i Vand og i en meget fugtig Atmosphcere. Jo
mere Jern Kalkstenene indeholde, desto bedre binde de i Luften.
Foruden disse Indblandinger har endnu Tætheden en
væsentlig Indflydelse paa Kalkstenens Værdi, og den tætteste
og tungeste Kalksteen er altid den bedste, naar Bestanddelene
ere de samme. Saaledes har s. Eze. Skrivekridtet og Faxe-
kalken de samme Bestanddele og samme Grad af Reenhed,
men Fapekalken er meget ssgt og betales dyrt, medens
Skrivekridtet ikkun paa enkelte Steder anvendes til Kalkbrcen-
ding og ikkun der, hvor man ikke har andet og bedre Materiale.
Danmark har som sagt en stor Rigdom paa Kalkstene,
og vi ville nu gjennemgaae dem efter den praktiske Inddeling,
som jeg nylig har omtalt.