Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
315 Frugtbarhed, naar en uforsigtig Landmand vedvarende vil frem- tvinge en frodig Vcext alene ved Mergelen, og derpaa beroer den almindelige Regel, at man maa bruge Gjhdning tilligemed Mergelen. Dernæst bestaaer den anden Virkning af Mergelen deri, at den optager en Syre, der hyppigt findes i udyrket eller flet dyrket Jord. Denne Syre er meget fladelig for vore dyrkede Planter, og idet Mergelens Kalk binder den, taber den sine farlige Virkninger. Det vilde fpre mig altfor vidt, hvis jeg paa dette Sted vilde stildre den Indflydelse, som Mergelen har havt paa Landets Produktion og Handel. Ikkun det tpr jeg anføre her, at hverken Guld- eller Shlvbjergvcerker, selv ikke de langt indflydelsesrigere Jernværker knnde have httret en Virkning paa Landets Velstand, der kan sammen- lignes med Mergelens. Vi behøve derfor sandelig ikke at beklage os over, at de ædle, og de fleste af de uæble Metaller ere os negtede, da den over hele Landet udbredte Mergel opveier dem alle. III. Leer. Enhver kjender Leer, denne fine, seize Jordart, der lader sig forme, og som ved Udtørringen bliver sammenhængende og atter kan opblpdes i Vand, medens det ved Brændingen bliver enbnu fastere og opblødes ikke længere, naar det ka- stes i Vand. Enhver, der ikkun er nogenlunde bekjendt med Forholdene paa Landet, veed, at vore rigeste og frugtbareste Egne have Leerbund, og det er klart, at faa Mineralier spille en saa gjennemgribende Rolle i Landenes Industri og Agerdyrk- ning og altsaa i deres bedste og sikkreste Rigdomskilde, som Leret. Det egentlige Leer, den Jordart, som Mineralogerne og Chemikerne ville betegne med dette Ravn, er en chemist Forbindelse, der bestaaer af Kiseljord, af den egentlige Leer - jord, som er den samme Jordart, der udgjpr Hovedbestanddelen i Alun og bestemmer dets søde, sammensnerpende Smag, og af Vand. Men hderst sjelden findes dette Leer fnldkommen reent