Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
316 i Naturen. Næsten altid indeholder det finere eller grovere Sand, Jern, Kalk og endnu mange andre, mere sammensatte Ind- blandinger, der væsentlig forandre dets Forhold, baade før og efter Brændingen. Hertil kommer, at Leer af samme Sammen- sætning viser en ftørre eller mindre Tiltrækning til Vandel efter den sorfljellige Indvirkning, som det har været udsat for. Alle disse Omstændigheder foranledige, at man neppe finder Leer paa to forstjellige Steder, der har ganfle de samme Egen- skaber, og at den Fabrikant, der vil benytte Leret, som han maaskee opdager i Nærheden af sit Værk, ikke kan arbeide efter Opskrifter, men maa syge at lære de Ejendommeligheder at kjende, der findes ved dette Leerlag, og derefter indrette sin Fabrikation. Det rene Leer er hvidt, ikke meget seigt, forandrer ikke sin Farve ved Brændingen, men mister ikkun den Mængde Vand, som det havde bandet chemist, bliver ved Brændingen i svagere Varmegrader ikkun lidet fast og sammenhængende, og fordrer derfor en stærk Hvidglpdhede, fsrend det kan opnaae den størst mnlige Haardhed og Fasthed; det er endvidere fuldkommen ildfast, og i Ovne kan man ikke frembringe en Varmegrad, hvorved det smelter. Dette rene Leer kalder man Porcellain sjord eller Porcellainsleer, og paa de aller- fleste Steder, hvor det forekommer i Naturen, indeholder det desUden en Portion Tand, hvorfra det maa befries ved Bast- ning og Stemning med Vand. Man benytter den rene Porcellainsjord til Porcellain, til de meest ildfaste Stene og til lignende Produkter, der stulle Udholde en hpi Varmegrad uden derved at smelte eller antage Farve; den tilsættes desUden i stprre eller mindre Mængde til andre Leerarter, for at gjpre dem mere ildfaste og give dem en lysere Farve. Med Hensyn til Værdien er den næste Leer- art Pibeleer, som har faaet sit Navn af dets Anvendelse ved Fabrikationen af de saakaldte Kridtpiber, et Produkt, som tidligere blev overmaade meget benyttet, men som er nu næsten aldeles kommet ud af Mode, saaledes at man kun sjeldent seer det mere;