Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

317 dette Leer er hvidt, meget seigt eller plastifl, antager ved Bræn- dingen i Rpdglødheden en betydelig Fasthed uden at blive farvet, øg kan taale en hsi Varmegrad, førend det smelter. Det benyttes, som allerede anført, til de saakaldte Kridtpiber, er Hovedmassen i det engelfle Steentøi, i Glaspotterne, Smelte- diglerne, i almindelige ildsaste Steen o. s. v. De andre Leersorter have den Egenstab, at de ved Brændingen antage en bruun, ryd eller guul Farve, og denne Farvning hidrører fra en Indblanding af Jern- og undertiden Manganilte. Naar de ere ret fine og sandsrie, benyttes de til Fajence, Carlsbadertpi, almindelige Pottemagervarer og Tag- steen, det grovere sandholdige Leer brUges tilMuursteen. Naar Le- ret ikknn indeholder Sand, kan det ved Bastning og Stemning befries derfor, men de finere Bestanddele funite ikke ved saa- danne mechaniste Midler bortskaffes, og med Hensyn til de billigere ProdUkter, saasom Tagsteen, kan det ikke betale sig at anvende Omkostninger, for ved klemning at bortskaffe de indblandede Lubstantser. Naar Leret indeholder megen Kalk og der tillige er Jern tilstede, bliver det ved Brændingen guult, antager derimod en ryd Farve, naar der ved Siden af Jernet ikke ftndes Kalk. Derfra hidrører det, at man Undertiden kan grave Leer paa Steder, der ligge tæt ved hinanden, hvoraf det ene giver gute, det andet hvide Steen, og at Stenene Under- tiden, hvor man ikke anvender behsrig Forsigtighed ved Lerets Behandling, kunne blive brogede med røbe eller hvide Pletter eller Striber paa en guul eller røb Grund, hvilket i Alminde- lighed hidrører derfra, at kalkfrie og kalkholdige Lag afvexle med hinanden i samme Grav. Bed de ildfaste og strengsmeltelige Leerarter behøver man tidt, naar de flulle bruges til Kar, at tilfpie ufarvede Stlb- ftantser, der ere smeltelige, for ved denne Tilsætning at foran- ledige, at Massen trækker sig sammen, og derved opnaaer en forskjellig Fasthed og Haardhed ester Brændingsgraden og det tilsatte Smeltemiddels Mængde. Det forstaaer sig af sig selv, at dette Tmeltemiddel ikke maa tilføjes i en saa ftor