Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
318 Mængde, at hele Massen kommer til at smelte, eller bliver saa blpd, at Karret trækker sig fljcevt, istedetfor at det ikkun flal sintre uden at tabe Regelmcessigheden i Formen. Til Por- cellain pleier man i Almindelighed at benytte som Smelte- eller Sintringsmiddel den almindelige Feldspath eller Sammen- sætninger, hvori den Udgjpr Hovedbestanddelen, og man faaer Feldspathen, der er en Forbindelse af Kiselshre, Leerjord og Kali eller Natron, fra granitiske Egne, idet Graniten, hvori Feld- spath er en Hovedbestanddeel, meget hhppig indeholder den udflilt i saa store Masser, at den med Lethed kan brydes i reen Tilstand. Til det saakaldte engelske Steentsi bruger man i Almindelighed som Sintringsmiddel en Blanding af Kridt og Flint, hvorfor dette engelste Steentsi har faaet Navnet Flint- ware. Ved de øvrige simplere Arter af brændte Leervarer behpver man ikke at tilfsie et Sintringsmiddel, da de Leerarter, der allerede af Naturen indeholde det, ere langt hyppigere, end de rene ildfaste Leerarter. Jeg har allerede i Almindelighed omtalt Lerets Vigtighed med Hensyn til Jordens FrUgtbarhed, men man tager meget feil, hvis man derfor troer, at Lerets Bestanddele i og for sig ere plantencerende. Det rene Leer bestaaer som sagt af Kiseljord, Leerjord og Vand. Af disse tre Bestanddele optages Leerjorden ikke eller kun i hderst ringe Mængde af Planterne; Kiseljorden kan ikke ved Planterpdderne udstilles af sin Forbindelse med Leerjord, og Vandet kan Planterne sinde i en langt mere tilgænge- lig Tilstand, end det, der forekommer i Leret. Heraf følger altsaa, at det rene Leer ikke umiddelbart afgiver nogen nærende Be- standdeel til Planterne. Lerets store Nytte for Planternes Er- næring beroer derfor paa andre Forhold, og disse ere for det første, at en stor Mængde af de plantencerende Stoffer, der findes i Jorden, med Lethed træde i Forbindelse med Leret, hvorved de tabe deres Oplsselighed i Regnvandet, medens de endnu blive opløselige ved Hjelp af Planterpdderne. Hertil hører Kali, der overordentlig let bindes af Leret og er et af de allervigtigste plantencerende Stoffer i Mineralriget; endvidere