Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
Mængde, at hele Massen kommer til at smelte, eller bliver
saa blpd, at Karret trækker sig fljcevt, istedetfor at det ikkun flal
sintre uden at tabe Regelmcessigheden i Formen. Til Por-
cellain pleier man i Almindelighed at benytte som Smelte-
eller Sintringsmiddel den almindelige Feldspath eller Sammen-
sætninger, hvori den Udgjpr Hovedbestanddelen, og man faaer
Feldspathen, der er en Forbindelse af Kiselshre, Leerjord og Kali
eller Natron, fra granitiske Egne, idet Graniten, hvori Feld-
spath er en Hovedbestanddeel, meget hhppig indeholder den
udflilt i saa store Masser, at den med Lethed kan brydes i reen
Tilstand. Til det saakaldte engelske Steentsi bruger man i
Almindelighed som Sintringsmiddel en Blanding af Kridt og
Flint, hvorfor dette engelste Steentsi har faaet Navnet Flint-
ware. Ved de øvrige simplere Arter af brændte Leervarer behpver
man ikke at tilfsie et Sintringsmiddel, da de Leerarter, der allerede
af Naturen indeholde det, ere langt hyppigere, end de rene
ildfaste Leerarter.
Jeg har allerede i Almindelighed omtalt Lerets Vigtighed
med Hensyn til Jordens FrUgtbarhed, men man tager meget
feil, hvis man derfor troer, at Lerets Bestanddele i og for sig
ere plantencerende. Det rene Leer bestaaer som sagt af Kiseljord,
Leerjord og Vand. Af disse tre Bestanddele optages Leerjorden
ikke eller kun i hderst ringe Mængde af Planterne; Kiseljorden
kan ikke ved Planterpdderne udstilles af sin Forbindelse med
Leerjord, og Vandet kan Planterne sinde i en langt mere tilgænge-
lig Tilstand, end det, der forekommer i Leret. Heraf følger altsaa,
at det rene Leer ikke umiddelbart afgiver nogen nærende Be-
standdeel til Planterne. Lerets store Nytte for Planternes Er-
næring beroer derfor paa andre Forhold, og disse ere for det
første, at en stor Mængde af de plantencerende Stoffer, der
findes i Jorden, med Lethed træde i Forbindelse med Leret,
hvorved de tabe deres Oplsselighed i Regnvandet, medens de
endnu blive opløselige ved Hjelp af Planterpdderne. Hertil
hører Kali, der overordentlig let bindes af Leret og er et af
de allervigtigste plantencerende Stoffer i Mineralriget; endvidere