Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

321 magerleer findes s. Ex. i Utterslevmose. Man maa dog ikke lade sig vildlede af et Lag, der ogsaa hyppig findes paa Bunden af vore Jndsper og Moser og har en graa Farve; dette Lag har en lignende Beskaffenhed som Moleret, men er langt mindre bindende, og let at kjende fra Pottemagerleer derved, at det oed Udtørringen henfalder til Støv, medens Leret derved alle- rede øpnaaer nøgen Fasthed. I den BruunkUlførmation, der indtager store Strækninger af den vestlige Deel af Halvøen, forekommer der en Mængde sorfkjellige Leerlag, der i Almindelighed udmærke sig ved følgende Egenskaber. De ere graa, rige paa smaa glindsende Glimmer- blade, i det Hele taget noget magre og antage ved Brændingen en rød Farve. De indeholde enten ingen, eller en ringe Mængde Kalk. Dette Leer benyttes i en stor Mængde Teglværker til Muursteen og tildeels til Tagsteen. Ikkun sjeldnere findes i den samme Dannelse sort og mere plastisk Leer, der deels benyttes som Pottemagerleer, deels ligesom det andet til Muur- og Tagsteen. Det vigtigste Leerlag, der forekommer her i Landet er alli- gevel det, som jeg kalder Rulleste en s leer, detergimlt eller graablaa't, indeholder i Almindelighed en stor Mængde Sand og Steen, som meget hyppig forekomme deri af en betydelig Størrelse. Dette Leer deles i to Klasser, hvoraf den ene er mergelagtig og bliver guul, den anden kalkfri og bliver rod ved Brændingen. Den fprste Slags er den hyppigste. Dette Muursteensleer findes Udbredt over hele Sjælland, Fhen og Smaaøerne, det danner Dstkhsten af hele Halvøen og forekommer pletviis ogsaa i den mellemste og vestlige Deel af Jylland og Hertugdømmerne. Naar det indeholder mange Smaasteen, kan det ikke benyttes til Mimrsteen, og selv enkelte Smaa- steen af haard og fast Kalk fordærve Leret til den anfprte Benyttelse, fordi disse Kalksteen ved Brændingen forvand- les til brændt Kalk, der da indsuge Vand, udvide sig og sprænge Muurstenen. Ere de indblandede Kalkstumper derimod Kridt, saa ville de, naar Leret Udsættes for Frosten, derved gaae istykker, og kunne eensformigt fordeles i Leret,