Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

322 naar dette siden æltes. Tagsteensleret forekommer i den samme Dannelse, men langt sjeldnere, da Leret, der flat anvendes hertil, maa vcere frit for Sand og Smaasteen og heller ikke tsr indeholde Kalk i nogen betydelig Mængde, idet vi forlange, at Tagstenene stulle have en hsirpd Farve. Lag, der have disse Egenskaber, findes i Almindelighed i Nær- heden af Overfladen, og i de slesvigske Tagfteensfabriker pleier man at pryve Leret med Skedevand, og forkaste det, der brllser. IV. Metaller. Danmark er ikke noget Land, hvor man kan vente at finde mange Metaller. De Jorddanelser, der især ere rige paa Malme, ere langt celdre end det egentlige Danmarks Jordbund, og ikkun Den Bornholm har Formationer, der paa enkelte Steder ere rige paa Malme. Men selv der er det ikkun enkelte Metaller, som man kan vente at finde i en saa betydelig Mængde, at de blive praktisk vigtige. Bornholm har nemlig aldeles den samme Jordbundsbeskaffenhed, som den stprste Deel af Sverrig og Norge, og det er altsaa de Metaller, der forekomme i stprre Mængde og mere Udbredt i disse Naboriger, som man kan haabe at finde paa Bornholm. Det er fortrinsviis ikkun 3 Metaller, som ere charakteristiske for den standinavifle Bjergdannelse, nemlig Jern, Kobber og Kobolt; Guld, Sølv og Bly, som hist og her findes der, maa mere betragtes som Undtagelser end som Regel, og vi ere derfor ikke berettigede til at gjpre os noget Haab om at funne opdage dem paa denne 0. Af Kobolt har man ikke opdaget det ringeste Spor, derimod forekommer Kobber hist og her i smaa Partier, hvoraf det, der fin- des tcet Nord for Frederiks Steenbrud ved Nexs allerede i længere Tid har tiltrukket sig Opmærksomheden og har foran- lediget nogle smaa hpist Ubetydelige Forspgsarbeider. Den Kobbermalm, der findes her, er Kobberkiis, den hyppigste af alle Kobbermalme, og den forekommer i Granitgnellsen ganfle