Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
fingrene, der altid knytte sig til Jernværker, maa man i hpi
Grad pnske, at denne Fabrikation maa komme i Gang. Men
der er meget store Vanskeligheder at overvinde, og den vigtigste
af disse ligger i Brændselet. Vore Skove ere altfor smaa,
deres Prodllkter ere neppe tilstrækkelige til at forsyne Landet
med det til det daglige Forbrug nødvendige Brændsel, og Prisen
er meget for hyt, til at man tpr haabe med Fordeel at kunne
Udsmelte Jern ved Tree; det vilde ikke engang være ønskeligt
at berøve det daglige Forbrug saa store Qvantiteter deraf, og
derved endmere fordyre en for Enhver saa vigtig Fornødenhed.
Heller ikke kan man vente, at Træ eller Trækul ville funne
fpres hertil fra Udlandet til Priser, der gjpre en fordeelagtig
Benyttelse af vore Jernmalme mulig.
Der kan altsaa ikkun være Tale om at benytte Klll
eller Tørv. Kullene kunde enten være bornholmske Klll,
BrUUnkul eller fremmede tilførte Kul. De bornholmske Kul
have den Feil, at de give temmelig megen Afle, og at de
ved Cokes-Tilberedningen falde i smaa Stykker. Naar man
nemlig vil benytte Steenkul til Jernudsmeltningen, blive de
sædvanlig udsatte for en stærk Hede og en Ufllldkommen For-
brænding og lide derved en Forandring, som aldeles ligner
den, Træet lider ved Forkullingen. ProdUktet af denne Steen-
kullenes Forkulling kaldes Cokes, og ligesom man i de Jern-
værker, som benytte Træ til Malmenes Udsmeltning, ikke
bruger dette som Træ, men i forkullet Tilstand, saaledes be-
nytter man der, hvor Steenkul er Brændmaterialet, ikke dem,
men Cokes til Malmenes Smeltning. Vel har Indførelsen
af varm Luft ved Masovnsdriften forandret Forholdene
saaledes, at man paa mange Steder bruger halvforkullet Træ
istedetfor Trækul, og paa enkelte Værker endog raat Trce, ligesom
man hist og her bruger raa Steenkul istedetfor Cokes, men
den ældre Praxis er endnu den, der finder den meest Udstrakte
Anvendelse. De bornholmfle Kul have nu som sagt den Feil,
at de ved at omdannes til Cokes falde i smaa Stykker, naar
de tilligemed Malmen og Tilflaget kastes i Masovnen, standse Til-