Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

WjMWWUMLWWMWMWWMS 355 og det synes som om dette Princip bringes til Anvendelse i det System as Jorddyrkning, hvor man i en oprindelig frugt- bar JordbUnd erstatter Manglen paa Gjsdning ved forøget Plyining og overhovedet mechanist Bearbejdelse af Jorden. Tilsidst synes det, som om Planterne selv have den Evne at forvandle en ringe Mængde ligegyldigt Qvcelstof til brug- bare Qvcelstofforbindelser. Om Planterne optage Atmosphcerens Qvcelstof igjennem deres Blade eller om de igjennem Roden indsuge det Qvcelstof, som Vandet altid optager, er endnu al- deles uafgjort. Man veed kun, at visse Planter ere istand til at danne en ftørre Mængde Qvcelstofforbindelser, end der vilde kunne dannes af det i Jorden tilstedeværende Qvcelstof, og at denne Virkning finder Sted, selv naar man omhygge- lig Udelukker alle Qvcelstofforbindelser fra den Luft, der strpmmer ind i Klokken, hvorunder man dyrker Planten, og fra det Vand, hvormed den vandes. Denne meget interessante og vigtige Opdagelse synes at give os en Forklaring over en allerede for længe siden benyttet Methode til at dyrke Jorden under Forhold, hvor man kun har utilstrækkelige Gjpdnings- midler til sin Raadighed. Methoden bestaaer som bekjendt deri, at man saaer visse Planter paa Marken, og naar de ere i den kraftigste Vcext, plpier man dem ned og dækker dem altsaa med Jord. Jeg har tidligere troet at knnne forklare mig denne ved Erfaringen bekræftede Antagelse om Nytten af denne Behandlingsmaade, deels derved, at den store Masse organiske Stoffer, fom saaledes blive blandede med Jorden, maatte gjpre ben porps og lettere tilgjcengelig for Luften, deels ogsaa ved den store Mængde Kulsyre, som ved Luftens Indvirkning paa de nedplpiede Planter maatte dannes i Jordflorpen og saaledes begunstige Optagelsen af de mineralske Bestanddele, som vore dyrkede Planter behøve til deres kraftige Udvikling. Men Nedpløjningen af grønne Planter virker meget gavnligt paa Sandjorden, som allerede i og for sig er saa porps, at Luften let gjennemtrænger den. Naar man nu seer hen til, at den Plante, der fortrinsviis