Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

371 len virker fortrinsviis paa Straaet og Udvikler det ejendomme- lige Plantestof, som man kalder Vedstof eller Trcestof, og som i alle Landplanter Udgjpr den styrste Deel af Massen. Det er endvidere bekjendt, hvor stærkt Mergelen virker paa Lpv- trceerne til Udvikling af Vedet selv, og navnlig ved vort almindeligste Skovtræ, Bsgen, træder dette Forhold stærkt frem. Jeg er derfor vel berettiget til at formode, at Kalkens Virkning paa Plantens Organisme væsentlig bestaaer deri, at den Udvikler Plantens Masse, medens den synes at have mindre Indflydelse paa Udviklingen af de cedlere Dele, Blomsten og Frpet. Plantens Masse kan imidlertid ikke udvikles, uden at ogsaa de andre Organer drives frem. I Forhold til sin frodige Vcext trænger Planten ogsaa til andre Næringsmidler, og netop fordi den er frodig, vil den toære istand til med ftørre Kraft at optage de andre Nceringsstoffer af Jorden, og sætte en Frugtbarhedskapital i Omløb, som laae ubenyttet i Jord- bllnden, fordi den ikke kunde optages af den svage Plante. Til de Mineralstoffer, som i ftørre eller mindre Mængde findes i alle Planter, hyrer Kali, et Stof, der Udgjor den væsentlige Deel af Potaflen, et almindelig bekjendt og benyttet Salt. Allerede den Maade, hvorpaa man vinder Potaflen, viser hvilken stor Udbredelse Kali har i Planteriget. Man Udtrækker nemlig Asken af vore almindelige Lovtræer med Vand, og den væsentligste Bestanddeel i denne Oplssning er kulsuvrt Kali, som stilles fra Vandet ved Jnddampning, og glødes derpaa for at forbrænde den Rest af organiste Stof- fer, fom Oplysningen og altsaa ogsaa Saltet endnu inde- holder. Den i Potafkekogerierne vandne Erfaring viser, at Potaskemcengden i et givet Træ er i samme Forhold større i de enkelte Dele, som disse komme i større Vexelvirkning med den atmosphceriste Luft, saaledes at Bladene indeholde meer end de unge Grene, disse meer end de ældre Grene, og disse igjen meer, end Stammen. Da nu ogsaa de een- og toaarige Planter indeholde en ikke ringe Mængde Kaliforbindel- ser, leder dette os til den Formodning, at det fortrinsviis er