Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

373 hvis Blade udmærke sig ved en stcerk fuur Smag, og jeg vil her gjennemgaae 3 af dem, som ere almindelig bekjendte, nemlig Skovsyre (Oxalis Acetosella), den almindelige Have- syre og den hos os dyrkede Rhabarberplante. De indeholde alle 3 sllurt oxalsvurt Kali, der i reen Tilstand kommer i Handelen Under Navnet Syresalt, som iblandt Andet ogsaa benyttes til at tage Rustpletter af Te i og virker saa stærkt i det menneskelige Legeme, at det henregnes til Giftene, medens det er vel bekjendt, at det i den fortyndede Tilstand, hvori det findes i Havesyre og Rhabarber er et behageligt og sundt Næringsmiddel. Skovsyre voxer hos os kvn i Bøgeskovene og Afhængighedsforholdet imellem denne lille smukke Plante og Bygen er folgende: Naar Bygen om Efter- aaret kaster sit Lpv, indeholder det endnu en stor Mængde Kali, som Rpdderne have ubtruffet af ben dybere Jord- bund, og som Træet efter min Formodning har benyttet for at uddanne Saften af den ved Bladenes Spaltaabninger op- tagne Kulsyre. I Vinterens Lpb Udtrækker Fngtigheden den stprste Deel af det visne Lovs Kalisalte, som først komme alle de lavere Planter tilgode, der ligesom Skovsyre voxe i Bøgeskovene. Hvad disse Planter ikke optage, trænger dybere ned i Jorden, øg idet Kaliet indsuges af Bogens Rydder, be- gynder det sit Kredslpb paanh, der ender med, at det om Efteraaret med det affaldende Lpv vender tilbage til Jorden. Den store Byg beskytter ikke blot de smaa Planter, som syge et Voxested under dens lpvrige Tag, imod Udtørringen om Sommeren og ved sit Lsvdcekke imod Vinterens Kulde, men den ernærer dem ogsaa*). Ved at anvende denne Betragt- *) For at godtgjore det her omtalte Kredslob saavelsom Aarsagen til at visse Planter have deres Hjem i Bøgeskoven, har Forch- hammer anstillet nogle Analyser, der ikke ere offentliggjorte, og som derfor passende kunne meddeles paa dette Sted. Den store Forstjel, der ofte viser fig ved Analyserne as de samme Plantedele, har ofte sin Grund i, at man ikke tager tilstrækkeligt Hensyn til, at Bestanddelenes Mængde forandres under Vcrrt- 25