Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
at iagttage, at en Skyggemorel, som voxede paa en temmelig
stærkt beflhgget Øftmuur, vel bar en rigelig Mængde store
Bcer i den f-rste Tid, efter at jeg havde plantet den, men aftog
derpaa lidt efter lidt i Frngtbarhed. Den blomstrede vel endnv
meget rigeligt, men strap efter Afblomstringen indfandt sig
Gummiflod, de smaa Frugtgrene visnede, og den bar kun ganske
smaa, ufuldkomment Udviklede Bcer. Jeg tænkte mig, at det
maatte hidrpre fra Mangel paa almindelig Plantencering og gjs-
dede den med Gvano, uden at jeg dog iagttog nogen synderlig Virk-
ning. Idet jeg nu stpttede mig paa den tidligere omtalte Erfaring,
at Kaliet i Planternes Lov spiller en Rolle ved Kulsyrens
Forvandling til nyttige Plantesafter, gav jeg den ifjor Efter-
aar en rigelig Mængde Bpgeaske og en anden Portion i dette
Foraar. Den blomstrede meget rigeligt, og Gummifloden vifte
sig vel enbnu, men dog i langt ringere Grad end i de
tidligere Aar, og Trceet har baaret en antagelig Mængde godt
udviklede Bcer. Den har nu i dette Efteraar atter faaet en
stærk Bsgeaskegjsdning. Det andet Trce var en lav Ostheimer,
som ogsaa havde Gllmmiflod og blomstrede rigeligt, ansatte
fine Frugter, men kunde ikke bringe dem til Fuldkommenhed;
de tprrede hen i Sommerens Lpb. Den blev behandlet som
Morellen, har i dette Aar ikke lidt af Gummiflod og bragte
sine Frugter til Fuldkommenhed, stjpndt ikke i nogen rigelig
Mængde. Efter disse i det Væsentlige til Havevcesenet hen-
hl-rende Erfaringer og Forspg flat jeg kun anføre, at af vore
paa Markerne dyrkede Planter er det fornemmelig Raps og Kar-
tofler, som ynde en forholdsviis stor Mængde Kalisalte, medens
alle vore pvrige Markvcexter ligeledes behpve en, skjsndt mindre
Mængde deraf til deres Udvikling.
Der staaer endnu hin tilbage at vise, hvilke let tilgæn-
gelige Kaliforbindelser vor Jordbund, Havet, der flyder ved
oore Kyster, og vore pvrige Forhold tilbyde Landmanden.
En almindelig Kilde til Kalisalte findes i Trceet, som vi
anvende som Brcendmateriale, og det er vel bekjendt, at Asken
af Bsgetrceet er fortrinsviis rigt paa Kali; men i saa Hen-