Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
378 at iagttage, at en Skyggemorel, som voxede paa en temmelig stærkt beflhgget Øftmuur, vel bar en rigelig Mængde store Bcer i den f-rste Tid, efter at jeg havde plantet den, men aftog derpaa lidt efter lidt i Frngtbarhed. Den blomstrede vel endnv meget rigeligt, men strap efter Afblomstringen indfandt sig Gummiflod, de smaa Frugtgrene visnede, og den bar kun ganske smaa, ufuldkomment Udviklede Bcer. Jeg tænkte mig, at det maatte hidrpre fra Mangel paa almindelig Plantencering og gjs- dede den med Gvano, uden at jeg dog iagttog nogen synderlig Virk- ning. Idet jeg nu stpttede mig paa den tidligere omtalte Erfaring, at Kaliet i Planternes Lov spiller en Rolle ved Kulsyrens Forvandling til nyttige Plantesafter, gav jeg den ifjor Efter- aar en rigelig Mængde Bpgeaske og en anden Portion i dette Foraar. Den blomstrede meget rigeligt, og Gummifloden vifte sig vel enbnu, men dog i langt ringere Grad end i de tidligere Aar, og Trceet har baaret en antagelig Mængde godt udviklede Bcer. Den har nu i dette Efteraar atter faaet en stærk Bsgeaskegjsdning. Det andet Trce var en lav Ostheimer, som ogsaa havde Gllmmiflod og blomstrede rigeligt, ansatte fine Frugter, men kunde ikke bringe dem til Fuldkommenhed; de tprrede hen i Sommerens Lpb. Den blev behandlet som Morellen, har i dette Aar ikke lidt af Gummiflod og bragte sine Frugter til Fuldkommenhed, stjpndt ikke i nogen rigelig Mængde. Efter disse i det Væsentlige til Havevcesenet hen- hl-rende Erfaringer og Forspg flat jeg kun anføre, at af vore paa Markerne dyrkede Planter er det fornemmelig Raps og Kar- tofler, som ynde en forholdsviis stor Mængde Kalisalte, medens alle vore pvrige Markvcexter ligeledes behpve en, skjsndt mindre Mængde deraf til deres Udvikling. Der staaer endnu hin tilbage at vise, hvilke let tilgæn- gelige Kaliforbindelser vor Jordbund, Havet, der flyder ved oore Kyster, og vore pvrige Forhold tilbyde Landmanden. En almindelig Kilde til Kalisalte findes i Trceet, som vi anvende som Brcendmateriale, og det er vel bekjendt, at Asken af Bsgetrceet er fortrinsviis rigt paa Kali; men i saa Hen-