Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

381 ligere bleve omtalte som Jnfusorier. - De leve baade i Fersk- vand og i Saltvand, oz vi finde deres Levninger i en over- ordentlig stor Mængde i Dyndet, baade i det, som afsætter sig i Ferskvand og i det, som afsættes i Havet. Det er meget sand- synligt, at Dyndets velbekjendte, stærkt gjpdende Kraft for en ikke ringe Deel hidrprer fra dem, og at Marfljordens endun gaadefulde Frugtbarhed for en stor Deel bliver bestemt ved de talrige Diatoméer, som findes i dette Leer. Iblandt vore techniske Produkter og navnlig iblandt Af- faldet fra Fabriker er der i det Mindste eet, som fortjener her at omtales, og det er Sæbesyderkalken fra de Fabriker, som levere grpn Scebe. Disse benytte Potaske, som de gjpre kaustisk (ætfenbe) ved Hjelp af brændt Kalk, og efter at Potasten og Kalken have indvirket paa hinanden, bliver det kaustiske Kali, den saakaldte Scebeshderlud, udtrukket med Vand; men, naar den største Deel er udvaflet, bliver Luden omsider saa tynd, at det ikke længere kan betale sig at inddampe den, og en ikke ringe Deel Kali bliver tilbage i Kalken. Denne Scebesyderkalk har Værdi for Landmanden, ikke blot formedelst dens Kalk, men ogsaa for det deri værende Kali, idet Plan- terne ville kunne udtrække og benytte det. Naar vi nu gaae over til Mineralierne før at see, hvilke Hjelpemidler de tilbyde, for at forsyne Planterne med det til deres Velvære nydvendige Kali, maa jeg bemærke, at vore almindelige gule og blaa Rullesteensleer- og Mergelarter i Al- mindelighed indeholde 1 Procent Kali, som er en ret betyde- lig Mængde og tilstrækkelig til at forsyne de fleste af vore dyrkede Planter dermed. Men ganske anderledes forholder det sig med de Planter, som behpve et stprre Tilftud, og som ere hvad man kalder Kaliplanter, hvortil vi navnlig henregne Rapsen. For ben er en rigeligere Tilførsel af Kali, end Gjhdningen og Jordbunden kunne levere, om ikke en Nødvendighed, saa dog en meget vigtig Betingelse for en rigelig Høst. Det vilde altsaa være pnskeligt, om vi kunde opdage Jordlag, der inde-