Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider
Forfatter: Johan Georg Forchhammer
År: 1869
Forlag: S. Triers Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 427
UDK: 5(04)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
382
holdt en rigeligere Mængde af dette vigtige Stof, end vort
almindelige Leer.
Jeg kjender ikke et eneste Lag her i Landet, der er saa
rigt paa Kali, som et Jordlag, man nylig har opdaget i Vester-
göthland i Sverrig, og som angives at indeholde 9 Procent
Kali og Natron. Den kalirigeste Jord, fom jeg kjender hos
os, er Grpnsandet, som findes enkelte Steder paa Born-
holm og i et over 1 Miil bredt Bælte, der strækker sig fra Kjo-
gebugt over Thime henimod Roeskilde. Uheldigviis ligger
det ikke overalt saa nær ved Overfladen, som i SkovhUusvcenge
ved Lellinge, hvor man kan naae det med Spaden, men hvor
det ikke ligger dybere, end at man kan grave det Uden større
Omkostninger, end Mergelen foraarsager, fortjener det i hyi
Grad Landmandens Opmærksomhed. Ifølge en Analyse af de
rene, af Sandet udvaskede grønne Partikler, indeholder det
over 7 Procent Kali og desnden nogen Phosphorsyre. At
dette Kali er tilgængeligt for Planterne, seer man deraf, at
Vandet i de Kilder, som komme fra dette Lag, indeholder Kali
oplyst.
I vore pvrige kaliholdige Jordlag forekommer dette Stof i
Almindelighed knyttet til Glimmeren, og alle glimmerrige Jord-
lag maa antages at indeholde en rigeligere Mængde Kali,
end de øvrige. Den glimmerrigeste Jordart, jeg kjender hos
os, er det saakaldte Glimmerleer, en graa, ikke meget feig
Leerart, som let kan kjendes ved den store Mængde smaa
hvide Glimmerblade, som den indeholder. Glimmerleret hen-
hprer til vor BrUunkulformation og forekommer i hele den
vestlige Deel af Halvoen, hvor det benyttes i ftor Udstræk-
ning ved Teglværkerne, og er i Almindelighed let kjendeligt
derpaa, at det ved Brændingen giver røbe Muursteen. Di
have enbnu ingen Analyse af dette Leer, men der er, som
sagt, al Grand til at formode, at det er meget kalirigt og
overgaser i saa Henseende maaskee endog Marfljorden, der for
en stor Deel er dannet af Glimmerleer, som er omstemmet
i Havet. I en Jordart, der er meget nær beslægtet med