Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
382 holdt en rigeligere Mængde af dette vigtige Stof, end vort almindelige Leer. Jeg kjender ikke et eneste Lag her i Landet, der er saa rigt paa Kali, som et Jordlag, man nylig har opdaget i Vester- göthland i Sverrig, og som angives at indeholde 9 Procent Kali og Natron. Den kalirigeste Jord, fom jeg kjender hos os, er Grpnsandet, som findes enkelte Steder paa Born- holm og i et over 1 Miil bredt Bælte, der strækker sig fra Kjo- gebugt over Thime henimod Roeskilde. Uheldigviis ligger det ikke overalt saa nær ved Overfladen, som i SkovhUusvcenge ved Lellinge, hvor man kan naae det med Spaden, men hvor det ikke ligger dybere, end at man kan grave det Uden større Omkostninger, end Mergelen foraarsager, fortjener det i hyi Grad Landmandens Opmærksomhed. Ifølge en Analyse af de rene, af Sandet udvaskede grønne Partikler, indeholder det over 7 Procent Kali og desnden nogen Phosphorsyre. At dette Kali er tilgængeligt for Planterne, seer man deraf, at Vandet i de Kilder, som komme fra dette Lag, indeholder Kali oplyst. I vore pvrige kaliholdige Jordlag forekommer dette Stof i Almindelighed knyttet til Glimmeren, og alle glimmerrige Jord- lag maa antages at indeholde en rigeligere Mængde Kali, end de øvrige. Den glimmerrigeste Jordart, jeg kjender hos os, er det saakaldte Glimmerleer, en graa, ikke meget feig Leerart, som let kan kjendes ved den store Mængde smaa hvide Glimmerblade, som den indeholder. Glimmerleret hen- hprer til vor BrUunkulformation og forekommer i hele den vestlige Deel af Halvoen, hvor det benyttes i ftor Udstræk- ning ved Teglværkerne, og er i Almindelighed let kjendeligt derpaa, at det ved Brændingen giver røbe Muursteen. Di have enbnu ingen Analyse af dette Leer, men der er, som sagt, al Grand til at formode, at det er meget kalirigt og overgaser i saa Henseende maaskee endog Marfljorden, der for en stor Deel er dannet af Glimmerleer, som er omstemmet i Havet. I en Jordart, der er meget nær beslægtet med