Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

paa Svovlsyre end de fleste andre af vore Jordbundsarter.*) Herved maa jeg dog bemærke, at en Prove af Marstjorden fra Vindingherred, altsaa af de ældste slesvigske Marsker, som jeg særskilt har prydet paa Svovlsyre, indeholdt overordentlig lidt deraf. En anden mere middelbar Virkning af de svovlsure Salte, navnlig af Gips, har man sygt i den Indflydelse, de ud- øve paa den kulsure Ammoniak, som udvikler sig ved Gjcering af animalfl Gjydning. Hvis denne meget flygtige Substants faaer Lov at sprede sig i Luften, vil man lide et Tab af et Stof, der er et af de vigtigste med Hensyn til Planternes Ernæring. Naar der i en Jordbund, hvor Ammoniak kunde udvikle sig, findes svovlsuur Kalk, vil Ammoniaken bindes af Svovlsyren og miste sin Flygtighed, og man har nnder saa- danne Omstændigheder efterviist Tilstedeværelsen af svovlsuur Ammoniak i Jordbunden. Sporgsmaalet bliver nu, hvilke Midler vore egne Forhold tilbyde for at afhjelpe denne gjennemgaaende Mangel paa Svovlsyre i vor Jordbund. Det simpleste og letteste Middel til at afhjelpe denne Mangel er ligefrem Gips, brændt og ♦) Efterat jeg har holdt dette Foredrag, har jeg paa en ganste paa- faldende Maade iagttaget den Forkjcrrlighed, som Hvidkloveren viser for den Jordbund, som er rig paa svovlsure Salte. Ved det store Gjennemsnit, man umiddelbart ved Aarhuus har gjort for at fore Jernbanen ned til Havnen, har man omtrent i den halve Dybde truffet paa et sort Lag af et Mellemled imellem Alunjord og Glimmerleer, som indeholder en stor Mængde Svovl- jern, der ved Forvittringen forvandles til svovlsuurt Salt. Dette Arbeide havde varet omtrent i 2 Aar, og det blottede Lag af det svovlkiisholdige Leer havde længe været udsat for For-- vittring, man havde derpaa dækket hele Skrænten med et tyndt Lag Markjord, og saaet Hvidklover t det. Medens nu denne Plante kun ganste sparsomt var kommen op paa Overfladen af Rullesteensmergelen, stod den tæt og kraftig paa Alunjorden, og man faae ganske tydeligt, at Grændsen for de kraftige Planter var Grcendsen for Alunjorden.