Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

410 Vexelvirkning i disse Lag*). Min Hensigt er at levere Be- mærkninger til Forklaringen over disse sorskjellige Lags hsist forfljellige Indvirkning paa Planteverdenen og over de chemifl- physisk-geognostiske Forhold, hvorunder de forekomme, og hvor- ved de ere dannede. Marfl er hos os saagodtsom altid dannet i Havet, og det er i alle Tilfælde kun Saltvandsmarsken, jeg her vil omtale, hvorimod Tprv og Dynd ere Ferskvandsdannelser; den naturlige Inddeling bliver altsaa Saltvandsdannelser og Fersk- vandsdannelser. Begge Afdelinger have deres meget frugtbare og UfvUgtbare Partier. Med Hensyn til Ferskvandsdannelserne er denne Forstjel meget iøjnefaldende og almindelig kjendt, med Hensyn til Marsken er den langt mindre paaagtet, men den finder ligefuldt Sted. Vi have enfrugtbarMarsk, hvis stcerk- nærende Evne for Planteriget kun bliver formindstet ved en stprre eller mindre Indblanding af Sand, og en Ufrugtbar Marskjord (Sturt, Bitterjord), som er sjeldnere end den frugtbare Marfl; men Enhver, der kjender Marskegnene noget nyiere, vil have iagttaget Pletter og Striber, hvor saagodtsom Intet voxer, og selv en længere Henliggen Udfat for Lys og Lnft er dog ikke istand til at give dem Marskens FrUgtbarhed. Den er i Almindelighed noget mørfere af Farve end Marsk- laget, og har for det Meste, naar den er tør, en Mængde smaa gule Pletter; forresten ligner den den frugtbare Marft- jord. Den mørkere Farve hidrprer fra organiske Dele, som i rigelig Mængde ere indblandede i den lerede Hovedmasse, og de gute Pletter hidrpre fra forvittret Svovlkiis. Da Svovlkisen under sin Forvittring angriber Planterne meget stærkt og frem- bringer en forbigaaende Ufrugtbarhed, som vedbliver saalcenge, indtil den ved Forvittringsprocessen dannede Svovlsyre enten for største Delen er Udvaflet eller mættet ved de stærke Baser, Kalk, Kali eller Natron, laae den Tanke nær, at en længere Hen- *) H. v. Post’s Studier o. f. 0. Svenska Vetenskaps-Akademiens Handlingar 4. Bd. 1862.