Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
413 fljel træder nu ogsaa tydeligt frem ved et simpelt chemifl Ex- periment. Naar man ved en Lys- eller Gasflamme opvarmer et lille Stykke Tsrv i et Glasrpr, der er tilsmeltet i den ene Ende, og i hvis anden aabne Ende man har anbragt et Stykke blaat og et Stykke røbt LakmUspapiir, vil det blaa Papiir meget snart antage en rpd Farve, som viser, at der er udviklet en Syre. Gjentager man det samme Experiment med Dynd, vil man iagttage, at det rede Lakmuspapiir bliver blaat, hvilket hidrører fra Udviklingen af et flygtigt Alkali, Ammoniak, hvis væsentligste Bestanddeel, Qvcelstof, altsaa maa have været tilstede i rigelig Mængde i Dyndet, og heri ligger Forklaringen, hvorfor Dyndet er en kraftig Plantenoering, idet Qvcelstosset, der giver sig tilkjende i Ammoniaken, som bekjendt er en af de væsentligste Bestanddele i Gjsdningen, der saa kraftig ind- griber i Planternes Liv, og til Qvcelftoffet pleier den ligesaa vigtige Phosphorsyre at slutte sig. Ved Tprvedannelsen finder en Formuldning Sted. Der dannes Muldstofser og Muldsyrer (HuwUs og Humussyrer), Stoffer, som i det Hele taget have en Syres Charakteer, hvilket ogsaa Landmanden meget vel har iagttaget, idet han siger, at den Jordbund, hvori en saadan Formuldning har fundet Sted, er simr. Naar vi dernæst spge at Udforste, hvilke af Plantens Be- standdele, der ere væsentlige for at danne disse Muld- eller HumUssyrer, viser en Betragtning af alle de Planter, der bi- drage til Tsrvedannelsen, at det er de trcestofdannende Planter, som frembringe Tprven, og som altsaa lide denne væsentlige For- andring ved FormUldning eller Tprvegjcering. Vi kunne sige, at ligesom Sukker ved sin Gjcering danner Viinaand, og Viin- aanden ved en fornyet Gjcering under andre Omstændigheder danner Eddikesyre, saaledes vil Træstof, der i sin Sammensæt- ning er meget nær beslægtet med Sukker, danne Milldstof- ferne og Muldsyrerne ved den ejendommelige Tsrvegjcering. Analyse af dem, og maa derfor indtil videre lade den her yttrede Mening henstaae uden noget strengt analytisk Beviis.