Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

Forfatter: Johan Georg Forchhammer

År: 1869

Forlag: S. Triers Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 427

UDK: 5(04)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
7 sige hele den geognostifle Verden til at antage denne Sætning, der er bleven een as Grundpillerne til hele vor Kundskab om Jordens Udvikling, ere folgende. 1. Naar vi ved Kysterne og navnlig ved Vestkysten af Slesvig, hvor en ydre Drcekke dæmper Bølgeslagets Voldsomhed, lægge Mcerke til, hvorledes de i Vandet Ud- rørte Jorddele afsætte sig, naar Vandet bliver fUldkomment roligt, ville vi finde, at de sidst afsatte Dele ere overordentlig sine, hvide, stærkt glindsende Blade af et Mineral, der kaldes Glimmer. Disse Glimmerblade lægge sig altid vandret, og ganske paa samme Maade finde vi i Sandstene og Sand, i Leerftifer og Leer, som er afsat i celdre Tider, at de smaae Glimmerblade, som ogsaa findes deri, ere afsatte parallelt med de ftørre Lag, men Glimmerbladenes saavelsom Lagenes Retning er meget hyppigt meer eller mindre af- vigende fra Horizontalfladen. Intet Bølgeflag og ingen vold- som Bevægelse i Vandet kan Under Dannelsen af disse Jordlag have bragt Glimmerbladene til at antage en saadan Stilling; thi selv en svag Luftning, der ikkun kruser Vandets Overflade, er tilstrækkelig til at forhindre Glimmerbladene fra at synke. 2. Saussure iagttog 1776 i Valorsinedalen et Conglomerat,*) afsat i næsten lodrette Lag, og den be- rømte Alpereisende gjorde allerede dengang opmærksom paa, hvor aldeles Utænkeligt det er, at disse Steenblokke skulde have flydt i Vcedsten og ikke være snnkne ned, fprend det fine Bindemiddel behsrigen havde indhyllet enhver enkelt Blok. Ved vore Kyster forekommer der mange Exempler, der vise det samme, men intet er saa tydeligt, som de tidligere nævnte Conglomeratlag ved Staurhoved i det nord- vestlige Fyen. I meget glimmerrigt Leer ligger der en Utallig *) En Steenart, sammensat af meer eller mindre store Brudstykker as ældre Bjergmasser, som ere forenede til en sammenhængende Steen ved en anden finere Substants, som man kalder Conglo- meratets Bindemiddel.