Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

8 Mængde store Rullesteen, der, som Rullestenene pleie at være hos os, ikke ere kuglerunde, men noget flade i den Retning, hvori de oprindeligen ere afsatte under Landets Bevægelse. Denne Rullestenenes bredere Flade, Lerets tynde Skifer- tag og de Utallige smaa Glimmerblades Retningsflade ere alle indbyrdes parallele, men danne en Vinkel meo Horizonten af imellem 70 - 80°. Jeg har aldrig feet et Exempel paa en Lagstilling, der indeholder et mere talende Beviis for de store Omvæltninger, som Jorden har lidt, og i dette Tilfælde höre de ovenikjsbet til en meget sildig Periode. 3. I det sydlige England forekommer der et Lag af sort, kulholdigt Leer imellem forfljellige Sandsteenlag; dette Leerlag har aabenbart eengang været det øverste Muldjordlag, og vi finde en stor Mængde forstenede Trærødder, som for- grene sig deri, og af hvis afbrudte Stammer der endnu er saameget tilbage, at man kan see deres Retning. Enhver veed, at Træerne voxe lodret, og naar vi nu finde, at Stammerne i dette prceadamitiske MUldjordslag altid staae lodret paa La- gets Overflade, faa at de kun ere lodrette, naar Laget er vand- ret, men heldende, naar Laget selv er heldende, faa følger deraf Uimodsigeligt, at dette heldende Lag fprst kan være bragt i denne Stilling, efterat Træerne have voxet deri. Foruden de her anførte Grunde for den Mening, at de fleste af de Lag, som nu ere lodrette eller heldende, tid- ligere have været vandrette, hvilket sikkert vil overbevise de fleste Læsere om, at vi i dette Forhold have et almindeligt Tegn paa Forstyrrelser, der have truffet Jordens Lag, efterat de allerede vare afsatte og blevne faste, gives der endnU andre, hvis Bevliskrast ikke beroer paa en enkelt Kjendsgjerning, men støtte sig paa en Mængde Omstændigheders sandsynlige Forkla- ring, og som ikke destomindre ere meget overbevisende for den, der vil gjvre sig Umage for at sætte sig ind i denne Sag. Hoved- iagttagelsen, som ligger til Grund herfor, er den, at de heldende i Lag Reglen enten helde fra et Punkt eller en Linie eller helde