Afhandlinger og Foredrag
Med Forfatterens Biographi og en Fortegnelse over hans litterære Arbeider

9 til et Punkt eller en Linie, og at vi i Almindelighed paa saa- danne Steder ikke finde den mindste Grand til at antage en Indvirkning under Lagenes Dannelse, medens Forholdene let lade sig forene med den Mening, at Forandringen flyldes en Hævning eller Sænkning, der ofte er foregaaet længe efter Lagenes Dannelse. Man kan altsaa antage det som afgjort, at overalt paa Jordoverfladen, hvor der forekommer regelmæssigt heldende Lag over store Strækninger, maa de dybere Lag være blevne bragte op til Overfladen paa et eller andet Punkt, og disse Lag ville altsaa give os et Begreb om Jordens Sammen- sætning i en stprre Dhbde. Hvor betydelig den Dhbde er, hvortil flige Lag funne antages at strække sig, vil folgende Betragtning let godtgjpre. Scet s. Ex. at et Lag, der paa et bestemt Sted a kommer op til Overfladen, helder regel- mæssigt under en Vinkel af 5°, og a^__________________L man nu vil spsrge, i hvilken Dhbde " '— -----lc dette Lag vil findes i en Afstand af 1 Miil fra det første Punkt, saa vil følgende Betragtning føre til et sikkert Resultat. ' Lad Linien ab vcere Overfladen og have eif Længde af 1 Miil, lad ac vcere Laget, der helder Under en Vinkel af 5°, saa er Spsrgsmaalet, hvor stor den lodrette Linie bc er, hvilket vil vcere Lagets Afstand fra Overfladen ved b. Naar nu Vinkelen bac er bekjendt at være 5°, og Linien ab ligeledes bekjendt at vcere 1 Miil ----- 24000 Fod, kan man ved Hjælp af Logarithmetabellerne finde, at Størrelsen bc eller Lagets lodrette Afstand fra Overfladen ved b er 2100 Fod. Men nu forekommer der langt ftørre Heldnings- vinkler end 5°, og Lagene opnaae Undertiden en langt ftørre Udstrækning end 1 Miil, saa at vi tpr antage, at vi ved Iagttagelser paa Jordens Overflade ere blevne bekjendte med Jordens Indre indtil en Dhbde af 1—2 Miil. Hermed stemmer nu ogsaa Summen af Middelthkkelsen af de for- stjellige Lag, man hidtil har fundet som Bestanddele af